om store og små hverdagsproblematikker, om store og små eksistentielle problematikker, om store og små samfundsproblematikker mm.. Altså om intet mindre end det at eksistere som et moderne menneske i vejle mm....
onsdag den 30. januar 2013
standpunkt 15
Hvorfor er det, at jeg har fået noget i det ene
øje et kunstværk? Det er det, fordi jeg siger, det er det. Kan man
virkelig sige det? Ja, for jeg har jo lige sagt det! På samme måde kan
man jo også sige det omvendte. Sådan er det jo.
standpunkt 14
At vrøvle er negativ ladet, især nu til dags
hvor alle insisterer på at være den, der taler med fornuftens stemme. Jeg er overbevist
om, at verden vil blive et bedre sted, hvis der blev vrøvlet lidt mere.
Her tænker jeg ikke på vrøvl, der er forklædt som fornuft, men vrøvl der
er så fornuftigt vrøvl, at det bliver ren vrøvl og derved overskrider
vrøvlets grænse og bliver fornuft.
standpunkt 13
Forholdet mellem kunst og virkelighed: det der
er kunst i billedet, er det stykke forvrænget virkelighed, der ses
gennem brilleglasset og hvordan dette forholder sig til det, der er
udenom. Men det, der er udenom det, der er forvrænget, er bare det, det
er: en træbord og et brillestel. Man kan ikke selv høre, at man snorker.
På samme måde forholder det sig med kunst - synes jeg!
tirsdag den 29. januar 2013
mandag den 28. januar 2013
parafrase over albert mertz
standpunkt nr. 12
Jeg synes kunst skal være som at spise suppe
med kniv og gaffel. Drejer man fx hjertet (billedet) 180 grader, ligner
det en røv. Drejer man røven 180 grader, ligner det et hjerte. Kunst, der
er noget andet end det, det er, er noget andet end det, det er.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
passager i toget til århus søndag den 27 kl. 1000-1045
fredag den 25. januar 2013
fredagsdemonstration nr. 103
torsdag den 24. januar 2013
vores radiator i stuen
Vores radiator i stuen, nærbillede, den står
på lidt over 3, men ryster alligevel en smule, det er dog ikke fordi det
er koldt, har drukket for meget kaffe.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
onsdag den 23. januar 2013
tirsdag den 22. januar 2013
asfalt + hajtænder
mandag den 21. januar 2013
standpunkt 11
Tegning
lavet i toget fra kl 0750 til 0753. Lidt før gjorde jeg følgende
overvejelse: Et kunstværk uden fejl er som at sidde på en stol, hvor alle
benene er i forskellig højde. Et kunstværk med mindst en fejl er som at
sidde på en stol, hvor alle benene er
lige lange. Derfor skal et kunstværk i sit udgangspunkt stræbe efter at
være uden fejl og i sin bestræbelse derpå fejle, hvis det vil være i
balance. Om det er en fejlslutning, vil jeg ikke gøre mig til herre over
at vurdere. Jeg vil bare konstatere, at det er en logisk slutning, hvis
det er sandt, hvad jeg postulerer.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
søndag den 20. januar 2013
indkøb
I Føtex ved kassen. Manden bag os har lagt to poser flæskesvær, en Ben and Jerry ice og en graviditetstest på båndet.
armmuskler
Min syv årige søn, der er startet til Taekwondo, mener, efter at have mærket på mine armmuskler, at de er
snegle, der har mistet deres skjold, det kunne være man skulle begynde at
løfte noget jern.
træthed
"Han forventede sig ikke mere af rækken af dage, og denne sidste aften af det andet årtusind forløb fint for ham. På alverdens kirkegårde lå de nyligt afdøde og fortsatte med at rådne i deres grave for til sidst at blive skeletter." Citat fra "Elementarpartikler" af Houellebecq, færdig med at læse den,
den var fantastisk i sit sortsyn, som jeg dog ved nøje eftertanke ikke
mener, skal forstås som livslede, i hvert fald ikke i denne bog. Der er
nærmere tale om en slags træthed på linje med, at man vil blive træt af
risalamande, hvis man spiste det hver dag. Citatet afslutter en
beskrivelse af Bruno, der ender sine dage på et sindssyge hospital.
standpunkt 10
Jeg synes, at et kunstværk skal tænke på
beskueren på samme måde som lyden af en, der skærer tænder i søvne.
Altså hold nu din kæft, det er mig det snakker. Et kunstværk skal være
en diktator. Det skal være overbevist om, det har ret. Derfor
er det perfekte kunstværk et, der har form som en spand uden bund, som
man skal hente vand i. Et eksempel på er sådant kunstværk kunne være det
viste billede. Det insisterer ikke på at være andet end det det er: en
radiator, et skab og en skabslåge, der kaster skygge på et gulv.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
lørdag den 19. januar 2013
fredagsdemonstration nr. 103
fredag den 18. januar 2013
moraliseren
Træt som et bogmærke. Det er latterlig at
prøve at køre på et Wild Card, der er et halvt år for gammel. Men det er
også latterlig at høre kontrolløren formanende spørge synderen om. om han
ville købe et stykke kød af ham, der var et halvt år for gammelt.
onsdag den 16. januar 2013
standpunkt 9
Angående kunst. Spørgsmålet er, om man skal
sove i en seng, der er blød som flødeskum eller hård som en fortovsflise,
om noget skal være forståeligt eller uforståeligt. Jeg tror ikke, at den
ene position er mere rigtig end den anden. Nogle gange kunne man godt
tænke sig, at det der var forståeligt, var mere uforståeligt og omvendt, at
det der var uforståeligt, var mere forståeligt. Men sådan er det jo også
i livet. Ingen gider læse en bog, hvor ordene er sammensat lige så
tilfældigt som trækningen af lottotallene. Omvendt gider ingen heller
ikke, at få banket et søm i hovedet, fordi man ligner en hvid væg.
fitness
Reklame for Jensens Bøfhus. Da ret vild at man nu kan spise sig i god form.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
tålmodighed
Man er et tålmodigt menneske, når man læser ordene i den rækkefølge de kommer.
tirsdag den 15. januar 2013
tv2s skivejr
TV2 bringer selvfølgelig vejrudsigt fra de
steder, hvor man tager på skiferie. Helt ærlig hvem rager det lige? Dem,
der er på skiferie, ser næppe disse udsigter, og dem der ikke er på
skiferie, er sku da fuldstændige ligeglade.
mandag den 14. januar 2013
begær
søndag den 13. januar 2013
freedom figther stol
Suk, så døde min gode gamle freedom fighter
stol, lige pludselig mens jeg sad på den, begyndte sædet at hælde, og jeg
faldt ned på gulvet. Freedom figther har fuldt mig siden akademiet og har stået i
mit værksted. Jeg har sat på den i mange timer i mange år hver dag, det
er sorgens dag! Sidder nu en kold IKEA stol.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DEN I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DEN I STORT FORMAT
karate visdom
Så karate kid i går, den der fra midten af 80'erne,
og synes da det er smukt, at den gamle mand i stedet for at starte med
at lære karate kid drengen nogle karatespark mm, sætter karate kid
drengen til at vaske og vokse sine gamle biler og sætter ham til at male
sit 1 kilometerlange stakit.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
fredag den 11. januar 2013
fredagsdemonstration nr. 102
torsdag den 10. januar 2013
tirsdag den 8. januar 2013
forstørre og formindske
mandag den 7. januar 2013
kaste sten i vandet
Jeg har lyst til at stå her og kaste sten i
vandet og bare lade tiden gå, men jeg ved, det forbliver en drøm. Det er
ganske enkelt for koldt, og jeg har ikke tid til at stå og kaste en to
tre tusind sten i vandet. Det et vigtig at have realistiske
forestillinger om, hvad der er realistisk. Det er den type forestilling,
der må ligge til grund for livsleden hos hovedpersonerne i Houellebecqs
romaner (som jeg pt. læser). Det er den type forestilling samfundet påtvinger en.
Kan af Michel Houellebecq varmt anbefale "udvidelse af kampzonen" og "landskab og kort".
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
Kan af Michel Houellebecq varmt anbefale "udvidelse af kampzonen" og "landskab og kort".
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
standpunkt 8
Noget skal være konsekvent for at være
interessant. Konsekvent dårligt eller konsekvent godt. Hvad der er godt
eller dårligt er selvfølgelig flydende størrelser. En hovedregel kunne
være, at man ikke børster sine tænder med en toiletbørste. Føles det som
du børster dine tænder med en toiletbørste, er det en størrelse, der
mangler konsekvens. Der er meget i verden, der mangler konsekvens. Tænk
fx på en fortovsflise, den rykker sig ikke ud af stedet. Hele sit liv
ligger den det samme sted, ventende på at blive brugt, at blive trådt på
(for at føle at den bliver brugt). Det er selvfølgelig også en form for
konsekvens ikke at have konsekvens.
lørdag den 5. januar 2013
standpunkt 7
Kunsten har en forpligtelse til at have sine
kedsommelige øjeblikke, såfremt den stræber efter at gengive livet, som
livet er. Jeg gaber tit med stor fornøjelse over mine egne værker. Jeg
synes, der er noget smukt over et nøgen loft, for det foregiver ikke at
være andet end det er et - et loft. Verden vil være et bedre sted, hvis
der var flere mennesker, der tænkte og handlede som et loft.
fredag den 4. januar 2013
fredagsdemonstration nr. 101
pind
Kæmpe pind der pludselig er dukket op ude
foran vinduet ved mit værksted. Sikkert fra en nytårsraket, der er
faldet ned fra himlen.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
moral
dybsindinge tanker
overvejelse
Den der livsstils coache-dille der gennemsyrer
alt pt, forekommer mig at være et af de ultimative sygdomstegn ved vores
kultur. Det, den viser, er jo grundlæggende, at mennesker ikke lever i
overensstemmelse med den de er. I stedet for at spørge hvordan man kommer til at leve i overensstemmelse med den man er, skulle man spørge hvorfor man ikke lever i overensstemmelse med den, man er?
overvejelse
Jeg kan ikke lide politiker. Hvorfor? Fordi de
taler i klicher og ser samfundet som et system af kasser, hvor den
enkle borger SKAL passe ned i en. Det er der ikke noget nyt i. Og jeg
udelukker heller ikke, at det måske er den mest praktiske måde at
indrette samfundet på, hvis grundpræmissen er, at vi er en del af en
større helhed. Men alligevel synes jeg, at det tankesystem er ideforladt,
fordi det gør os til en hund, der giver pote og sidder pænt, når vi får
besked på det. Vi mangler visioner og ikke borgerlige visioner men
marxistiske humanistiske visioner. For grundpræmissen er, at kapitalismen
har spillet fallit. Det er jo kapitalismen grundlæggende mekanismer, der
selv har skabt det morads vi står i...
Abonner på:
Opslag (Atom)