om store og små hverdagsproblematikker, om store og små eksistentielle problematikker, om store og små samfundsproblematikker mm.. Altså om intet mindre end det at eksistere som et moderne menneske i vejle mm....
tirsdag den 26. februar 2013
dårlig joke
Er det mig, der er ved at blive for gammel?
Synes et sted det er respektløs, at en rustvogn ender sine sidste dage
som en joke.....det kan jo være, er stadig lidt konfus efter at være
gået sukkerkold og lige har spist en medister og en ristet hotdog i
pølsevognen på Søndermarken, leg et lig firmaet ligger der, lige på toppen af Koldingvej.
mandag den 25. februar 2013
politikerlede
Det er fortovsfliser og den slags, der er en
konstant størrelse. Mennesket selv er generelt i bevægelse. Derfor
modsiger det også ofte sig selv. Årsagen er, at ens perspektiv konstant
ændrer sig. Det kaldes at være realistisk. Vi forventer, at politikere
skal være konstante størrelser = de skal mene det samme hele tiden. De
skal være som en fortovsflise. De skal være idealister. Afviger de fra
den position er det en medvirkende
faktor til at udløse fornemmelsen af politikerlede. JEG FØLER
POLITIKERLEDE. Men er det en rimelig følelse? Ja og nej! NEJ, fordi alle
mennesker indgår kompromisser, at indgå kompromisser er grundlaget for
vores sameksistens. JA, fordi hvis der ikke er nogle konstante
størrelser, er alt flydende. Og dette er lig med den klicheagtige men
alligevel sandfærdige sammenligning: man starter ikke med at bygge taget
på sit hus, man bygger ikke oppe fra og ned, man bygger nedefra og op,
man starter med fundamentet.
arbejdsredskaber
søndag den 24. februar 2013
sodavand
Usundt minus sundt - hvad er det lig med? 33 %
mindre sukker og så økologiske appelsiner, citroner og grape. Der er et eller
andet skingret ved disse ingredienser i sodavandsammenhæng, lidt i stil
med at opdage at man er faret vild, fordi man har glemt sit hoved
derhjemme. I øvrigt smager den ikke godt, selvom jeg fik drukket 4 glas.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
standpunkt 29
Jeg synes, der er for få kunstværker, der
snorker eller i det mindste er på nippet til at falde i søvn. Trætte
kunstværker er trættende at se på. Findes der noget smukkere? Det er som
at se Sisyfos skubbe stenen op af bjerget og se stenen trille ned igen.
Det er som at tænde lyset for at se, om det er slukket.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
standpunkt 28
En ny række med streger placeres i
mellemrummet mellem den foregående række streger, hvorved den nye række
med streger formindskes med en streg i forhold til den foregående række
med streger. Derved skabes der orden/struktur. Det er det samme
udviklingsprincip, der er drivkraften bag det moderne kapitalistiske
samfund.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
lørdag den 23. februar 2013
tirsdag den 19. februar 2013
skraldespand
Jeg forstår ikke ideen med denne der
blomsterdekoration på skraldespanden. Der er jo ingen, der tror på, det er en en ægte
blomsteranretning. Slet ikke om vinteren, hvor alle blade på den slags planter enten er visnet eller faldet af. Det virker også
kikset, at camouflagen ikke går hele vejen rundt. Hvorfor må en
skraldespand ikke se ud som en skraldespand, den har da en flot form og
farve, synes jeg. (Skraldespanden er set foran et hus på Niels Skovsvej)
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
standpunkt 27
På mit skrivebordsunderlag - et hvidt stykke
akvarelpapir på 64 X 49,5 - har jeg skrevet: der er mere poesi i at køre
på en nordjysk motorvej i dagtimerne og lytte til en vaskemaskine, der
centrifugerer, end at se på en række streger, der skråner. Jeg har ingen erindring om, hvornår og hvorfor jeg har skrevet det, men
jeg mener heller ikke påstanden passer: en række af streger der skråner
er noget af det smukkeste, der findes: gentagelsen gør øjeblikket
statisk, men det at stregerne skråner, gør øjeblikket fuld af bevægelse. At se på skrånende streger er som at føle en mild varm sommerbrise på
sin kind.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
mandag den 18. februar 2013
standpunkt 26
Jeg synes, at man skal se et kunstværk som en
drivkraft og en stejl bjergside. Menneskene er store sten på toppen af
bjerget, som kunstværket skubber til, så de triller ned af bjerget, hvor
en dims samler dem op og smider dem over i en stenknuser,
hvor de bliver til perlegrus til indkørsler. Hvorfor? Fordi verden har
brug for flere indkørsler med perlegrus, det vil gøre verden til et
bedre sted. Et kunstværk skal være en finger, der kører gennem et tykt
lag støv på en hylde/eller en eller anden overflade. Samme princip
illustreres på fotoet.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
søndag den 17. februar 2013
FUNKTIONALITET
Jeg har seperatudstilling i sydhavn station, hedder FUNKTIONALITET. Desuden udstiller Søren Andreasen, Sixten Therkildsen og Anders Visti. Pressemeddelelsen følger efter billeder af min del af udstillingen:
Udstillingsstedet Sydhavn Station indbyder hermed til claus ejners
soloudstilling ”FUNKTIONALITET”, der handler om, at alt har en funktion og at
alt derfor er funktion. I 37 tegninger + en skulptur af flyttekasser fokuserer
han på forskellige funktioners funktion.
I Demorummet viser
Søren Andreasen linoleumstryk fra serien “Skepsis og Affekt (2010)”. Trykkene opfattes bedst som grafiske
effekter end som egentlige billeder. Motiverne er effekt af virkemidler til
grafisk fremstilling af tid og rum. Det er idéen af frigøre disse virkemidler
fra enhver form for metaforisk og narrativ funktion, og i stedet overlade disse
effekter til beregning af syntetisk tid og rum.
I plakatstanderne viser Sixten Therkildsen 7 plakater og Anders Visti
5 plakater.
Anders
Visti viser værket “man-fre, 9-16”, der er en serie af fem aftryk af
kunstneren, siddende. Værket er et remake af et værk fra 2006. Dengang flød
scenen over med kunst til skyhøje priser - og kunsten var et begærsobjekt, man
kunne vise sig frem med. Derfor satte han sig dengang midt i billedet i en hel
arbejdsuge - for at afprøve et motiv, der i højere grad stemte overens med hele
kontrakten og ikke kun begæret. Nu er situationen en anden. Økonomierne er
under pres, men motivet er i dén grad stadig betydningsfuldt.
Sixten Therkildsen viser projektet ”VI TROR VI HUSKER”, der en serie af billeder, der er
sat sammen af elementer
fra gamle pressefotografier og smalfilm. Projektet handler om hvad, det er, vi husker
tilbage på og om hvordan vores fælles erindring påvirkes af mediernes
historieskrivning. Billederne
er enkelte kollager bygget op af to elementer. Det ene element er tragiske billeder,
der viser begivenheder, som har haft enorm betydning for menneskers livssituation.
Billeder som er værd at huske
og som vi kan lære noget af. Den anden type af billeder, som Sixten Therkildsen bruger i
sine kollager, er pressefotografier af sportsudøvere i aktion. Sportsbillederne
repræsenterer det ligegyldige,
det selvoptagede og det indholdsløse. Ved at sammensætte elementer fra de to
typer af billeder dekonstruerer kunstneren de betydningsfulde og tragiske
fotografier. Han dramatiserer dem og giver dem fornyet fokus.
Fernisering fredag den 15 februar fra kl.17-21
Udstillingsrummet har åbent
fra torsdag til søndag kl. 13.00 – 17.00.
Plakatstanderne kan ses 24
timer i døgnet.
Udstillingen varer indtil den
17 marts.
Kontaktperson
claus ejner
mobil: 40 63 10 67
email: clausejner67@gmail.com
Udstillingsstedet Sydhavn
Station
Ernst Kapers Vej 1
2450 København SV.
www.sydhavnstation.info
www.sydhavnstation.info
Transport info:
Tog A – E mod Køge i Sydgående
retning og i nordgående retning mod København hvis man kommer fra syd.
Busser 10 – 3 kører som
toget til døren.
mandag den 11. februar 2013
standpunkt 25
Hvor langt er der fra et punkt til et andet?
Det afhænger af, hvor langt der er mellem de to punkter. Lad os antage
at det ene punkt hedder X og er lig virkelighed og det andet punkt
hedder Y og er lig kunst. Konkretisering: hvis Y, kunst, er lig
Mondrians abstrakte malerier med det sorte grid og de røde, blå og gule
firkanter, så er afstanden til virkeligheden uendelig stor. De ligner
ikke noget, der er i virkeligheden. De
er så uvirkelige, at de bliver et stykke virkelighed i sig selv. Således
at afstanden mellem kunst og virkelighed på en og samme tid er både
uendelig stor og uendelig lille. Lad os antage at dette er sandt, hvad
kan man som et tænkende menneske bruge denne viden til? Ingenting. Det
er præcis så nytteløs viden som en mobiltelefon, der er løbet tør for
strøm.
Når surrealismen holder sit indtog i reklamebranchen
el-kasse
Hvilke tanker ligger der bag at skrive fisse
på en el-kasse? Jeg mangler ord. Men måske fisse her skal forstås som
en forkortelse? Som: Flyttelig inventar som sammenkoblings erogenzone
(her stavet som et ord for at få det til at gå op i en højere helhed). På facebook var der en der forslog, at det var skulle forstås som. at det var en el-skede. El-kassen står på Søndermarksvej på Søndermarken, faktisk var der en 5-6 kasser, hvor der var skrevet fisse.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
standpunkt 24
Overvejer, når det bliver lidt varmere, at
starte en fotoserie om tissende køer i modlys (kom faktisk først til at
skrive modvind). Det skal have en dybere betydning, det skal ikke være
en registrering. Men hvordan opnår jeg det? Køer skal malkes for at
overleve (har jeg en forestilling om). Køer = kunder i gebyrbank nr. 1,
Danske Bank? Øh nej! Jeg er kunde i Danske Bank og ser mig ikke som en
ko, omend det jo nok giver sund fornuft
at skifte bank, jeg kan bare ikke gennemskue, hvad alternativet er, tror
af princip ikke på bankfolk. Hvorfor køer? Theodor Philipsen malede
mange af den type ko-motiver, som jeg forestiller jeg skal tage, men det
handlede om lyset, det havde et impressionistisk ærinde, mener jeg at
have læst et sted. Hvorfor køer? Jeg tror det måske, det er fordi
tissende køer er lidt ulækre og grimme. Det grimme som en reaktion på
dyrkelse af det skønne. Det er i og for sig et ondsvagt argument, så jeg
tror sku jeg dropper ideen.
lørdag den 9. februar 2013
standpunkt 23
Tegningen = en kirkegård for spørgsmål, en
sprogliggørelse af Pollocks ekspressivitet. Jeg bruger to fortovsfliser
som hovedpude. Er det sandt? Nej! Hvorfor påstår jeg det så? Det gør jeg
for at understrege et forhold, der er identisk med, at
Pollock drypper maling ud over et lærred. Det forhold er, at tiden jo
skal gå med noget. At dette noget er ligegyldig tidsspilde, er
underordnet. Det væsentlige er, at tiden går med noget. Intet er
alligevel så væsentlig, at det er væsentlig at beskæftige sig med det,
som om det er væsentlig. Erkendelsens grundlag er helt banal, at man
altid løber hovedet mod en mur. En sætning slutter. Man falder i søvn.
Man slukker fjernsynet. Man stiller spørgsmål til, om det man nu siger,
er sandt osv. Der er ingen ende på det, der afsluttes og det der
påbegyndes.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
standpunkt 22
Duchamps urinal er et pessar.
fredag den 8. februar 2013
fredagsdemonstration nr. 105
torsdag den 7. februar 2013
underligt
Det her er da til at blive lidt paranoid over,
har en gammel hotmail-konto som jeg tjekker en gang imellem, og der er
der lige kommet en mail ind fra noget, der hedder outlook.com-teamet,
hvor emnet for mailen er: "DU har ændret dig. Skal din indbakke ikke også?"
standpunkt 21
I disse dage, hvor der er sne næsten over alt:
jeg er interesseret i enkelhed lig en gadelygte og præcision lig en
gadelygte, der lyser i mørket.
Det er i hvert fald blevet lysere om morgen
onsdag den 6. februar 2013
bevægende
Jeg bevæger mig, jeg bevægede mig, jeg er bevæget.
kitsch
"I grunden er det et spørgsmål om grader, fortsatte han.- Alt er kitsch om du vil. Musik er som helhed kitsch; kunst er kitsch, selv litteratur er kitsch. Enhver sindsbevægelse er praktisk taget kitsch per definition, men det er al reflektion også og å en måde enhver handling. Det eneste der absolut ikke er kitsch, er intetheden." Fra houellebecqs roman "muligheden af en ø", som jeg
vil mene, er den roman, som man skal læse sidst, fordi den perspektiverer
og konkretiserer hans livslede og de begærproblematikker, der er styrende
for alle hovedpersoner i de andre romaner.
uorden
Væltede lige en dåse fyldt med vatpinde ned fra 1,5 meters højde, så vatpindene blev spredt ud over gulvet. Det
er bare rigtig svær at få vatpindene ned i dåsen igen. Vatpindene
stikker ud til højre og venstre som morgenhår - se billede. Før stod de pænt hoved ved hoved og dannede en plan overflade,
alle var lige høje.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
standpunkt 20
Minder mig lige selv om, at der er ingen
praksis, der er perfekt. Der er svagheder og mangler ved alle
positioner. Når man vælger en vej, fravælger man jo en anden vej. Det er
hamrende banalt, men sandt! Det, det handler om, er, at gøre det klart
for sig selv, hvad man VIL. Det må være det styrende element. Men det er
lettere sagt end gjort. VIL er en størrelse, der er lige så hullet som
en si. Det er VIL'ets funktion.
standpunkt 19
I det små kan man se det store, og ja, lord
nelson havde ret, da han satte kikkerten for det blinde øje: om det at
opnå balance i ubalancen: se på tegningen, hold dig for det ene øje med
hånden, således at du kun kan se den ene side af tegningens virkelighed,
derved halveres den ene side af tegningens virkelighed, og derved
skabes der balance i ubalancen.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
mandag den 4. februar 2013
standpunkt 18
Den eneste farve jeg egentlig ikke kan lide, er
lilla, den opfører sig som et stykke sammenkrøllet papir, den er
fjollet uden at være morsom, altså irriterende.
standpunkt 17
Grunden til at der ikke er nogen grund til at opfinde den dybe tallerken, er jo, at den er opfundet. Sådan er det.
toiletpapir
Vi har pt sådan noget lambi-toiletpapir, hvor
sådan nogle små uskyldige lam hopper rundt. Tænker hvad fanden er det
med lam og toiletpapir? Det er sku da en mærkelig sammenhæng. Hvad har
de små lam, da gjort, siden de skal ende deres dage med
at tvangsfordres med lort. Besynderligt den måde som ting forbindes
med hinanden. Selvfølgelig er intentionen, at forbrugeren ubevidst eller
bevidst skal forbinde lammets bløde pels med det at tørre røv med
toiletpapiret med en blød oplevelse. Men hvorfor lige et lam? Hvorfor ikke en
hund, et marsvin eller en papegøje? De har også begge blød pels. Eller
hvorfor vælger producenter af toiletpapir ikke sætte et motiv af noget,
som folk hader i stedet for noget som folk forbinder med uskyld, noget nuttet. For
helt ærligt så er det jo en grusom skæbne, der overgår toiletpapir.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
søndag den 3. februar 2013
dannebrogsflags
Spørgsmålet her er jo: hvordan finder man lige på at forbinde det danske repræsenteret med dannebrogsflaget med en gammeldags isvaffel med kugler? Flagende hænger ved BR i torvegade.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
standpunkt 16
Jeg synes overfladiskhed, er et undervurderet
fænomen. Der kan være stor poesi i overfladiskhed. Se fx fotoet af
tegningen, den foregiver ikke at være andet, end det den er: en hurtig
henkastet streg på en stykke linjeret papir. Et rædselsscenarie
vil være, hvis stregen foregav, at være et dybsindigt fænomen, som fx
essensen af al erkendelse: at der ikke er noget, der er værd at erkende
ud over, at der ikke er noget, der er værd at erkende - eller sådan et
eller andet horrible...
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
morgen
Lyden af en knallert der kører forbi. En hund
der gør. Åbner øjnene forsigtigt. Det ser ud til at blive en smuk dag.
En af de dage der får en til at tro, at foråret er på vej. Faren ved at
glæde sig er, at man bliver skuffet. I morgen pisser det sikkert ned. Det
danske vejr er omskiftelig. Man føler sig som en, der en lørdag aften
zapper tv-programmerne igennem efter en god film, man ikke har set!
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
fredag den 1. februar 2013
fredagsdemonstration nr. 104
Abonner på:
Opslag (Atom)