Tegningen = en kirkegård for spørgsmål, en
sprogliggørelse af Pollocks ekspressivitet. Jeg bruger to fortovsfliser
som hovedpude. Er det sandt? Nej! Hvorfor påstår jeg det så? Det gør jeg
for at understrege et forhold, der er identisk med, at
Pollock drypper maling ud over et lærred. Det forhold er, at tiden jo
skal gå med noget. At dette noget er ligegyldig tidsspilde, er
underordnet. Det væsentlige er, at tiden går med noget. Intet er
alligevel så væsentlig, at det er væsentlig at beskæftige sig med det,
som om det er væsentlig. Erkendelsens grundlag er helt banal, at man
altid løber hovedet mod en mur. En sætning slutter. Man falder i søvn.
Man slukker fjernsynet. Man stiller spørgsmål til, om det man nu siger,
er sandt osv. Der er ingen ende på det, der afsluttes og det der
påbegyndes.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
Ingen kommentarer:
Send en kommentar