På mit skrivebordsunderlag - et hvidt stykke
akvarelpapir på 64 X 49,5 - har jeg skrevet: der er mere poesi i at køre
på en nordjysk motorvej i dagtimerne og lytte til en vaskemaskine, der
centrifugerer, end at se på en række streger, der skråner. Jeg har ingen erindring om, hvornår og hvorfor jeg har skrevet det, men
jeg mener heller ikke påstanden passer: en række af streger der skråner
er noget af det smukkeste, der findes: gentagelsen gør øjeblikket
statisk, men det at stregerne skråner, gør øjeblikket fuld af bevægelse. At se på skrånende streger er som at føle en mild varm sommerbrise på
sin kind.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
Ingen kommentarer:
Send en kommentar