MALERISK OVERFLOD

MALERISK OVERFLOD er titlen på min soloudstilling, som består af 5 malerier, grundet men ikke bemalede lærreder i formatet 25 gange 25, købt i Søstrene Grene. Malerierne har været begravet 5 forskellige steder i Vejle fra fredag den 14. september til søndag den 7. Oktober.
Malerierne er herefter gravet op og fotograferet, og ideen er, at jeg herefter beskriver, hvad jeg føler eller ser i motiverne, når jeg ser på malerier (såfremt jeg føler eller kan se noget). Derefter køres malerierne til afbrænding.

Jeg siger tak til støtte til Peter van der Meijden, Marianne Lomholt Sørensen, Thorgej Steen Hansen, Rosa Trier og Frank Altschul Jensen

DET FØRSTE BEGRAVET MALERI GRAVES OP 

Maleriet var begravet under jord. Eftersom maleriet er “malet” af de omstændigheder, det er begravet under, er det ikke “malet” ud fra forestillingen om, at det har en top og en bund. Derfor udgør hver af maleriets 4 sider en top og en bund.
 

HVAD JEG FØLER ELLER SER:
I den første position (B1): Naturen har lavet en Fontana, vægten fra jorden har gennemhullet lærredet.
Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B2), og nu ligner det et menneske med en åben mund. Øjnene er de to klumper jord små 10 cm over mundvigende. Der er noget vemodigt over øjnene og munden, noget resignerende. 
Jeg drejer igen billedet 90 grader til venstre (B3), og nu ligner naturens Fontana-inspirerede handling en puttet Stef Houlberg pølse, den man skal kende på knækket, der er blevet knækket. Den dråbeformede stump lærred, der rager ind over lærreds tomrum, er selve knæksporet, men samtidig ligner det en mund, der er i gang med en længere strøm af kværulerende formaninger. Det er en vred mund. 
Jeg drejer igen maleriet 90 grader til venstre (B4), og nu ligner Fontana-tomrummet et par duggede skibriller, der ligger i en bunke beskidt sne.

DET ANDET BEGRAVET MALERI GRAVES OP 

Maleriet har været begravet under perlegrus.

HVAD JEG FØLER ELLER SER:
I den første position (B21 og B21b) ) : Jeg synes, jeg ser 3 ansigter med øjne og mund spredt ud over lærredet. Ansigtet i cirklen øverst til venstre ser forbløffet ud, ansigtet i cirklen nederst til venstre ser ud, som om det holder vejret og øjnene er ved at poppe ud, ansigtet nederst til højre ser søvning ud, det gaber. Det ser ud til at være hovedet af en hundehvalp, der er i højre øverste cirkel. Det ser ud, som om hunden ikke helt forstår, hvad der foregår.
Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B22 og B22b) , og nu ser jeg kun 2 ansigter. Ansigtet i den venstre cirkel ser forbløffet ud, ansigtet i den højre cirkel - der var det, der før så ud, som om det holdt vejret - ser nu eftertænksom ud.
Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B23), og nu ser jeg ikke andet end større eller mindre klatter af jord spredt ud over lærredet uden nogen egentlig ide, dog synes de store klatter jord at være placeret i højre side, venstre side er mere forladt, er mere overladt til det rene lærred.
Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B24 og B24b), og nu ser jeg igen 2 ansigter. Ansigtet i cirklen til venstre og i midten ser ud, som om de er i en samtale. Ansigtet i den midterste cirkel ser ud til at fortælle ansigtet i den venstre cirkel et eller andet, som det ser ud, som om det bliver forundret over at høre. I den højre side er der en hund, der ser ud til at grine fornøjeligt - hvis hunde kan grine? Måske griner den over ansigternes samtale?

Jeg synes, det er et kedeligt maleri. Det er latterligt, at jeg ser ansigter og hunde. Jeg savner simpelthen nogen talebobler, der kunne forklare, hvad det er, de forskellige ansigter taler om.

  


















  
DET TREDJE BEGRAVET MALERI GRAVES OP

Maleriet har været begravet under sand i en trillebør. 

HVAD JEG FØLER ELLER SER:
I den første position (B31 og B31b): En mand har vinger i stedet for arme. Han flyver. Yderst på den venstre vinge er en gris stoppet op, den løfter det venstre forben en smule, grisen ser på manden, der følger med i noget, der foregår uden for billedrammen.
Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B32 og B32b), og nu ser jeg i den højre cirkel en kanin, der sidder på numsen og holder forpoterne op foran brystkassen. Det ser ud, som om den har foldet hænder, men det kan jo ikke passe, eftersom en kanin jo har poter.
Kaninen ser på en kvinde i en kjole, som er i gang med at svinge en hulahopring rundt om maven.
Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B33 og B33b), og nu kan jeg se en løve i den højre cirkel, og i cirklen lidt over midten af billedet, ser det ud som om, der er et æsel, der er ved at synke ned i kviksand. Måske er løven allerede næsten opslugt af kviksand?
Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B34 og B34b), og nu kan jeg se en kalv, der skriger i den venstre cirkel, og i højre cirkel er der et ansigt, der ler med åben mund.

Jeg synes, det er mærkeligt, at der pludselig dukker dyr op i malerierne. Jeg har tænkt en del over det, og er kommet frem til at prøve at lave en symbolsk fortolkning af dyrene mm. Dette skal jeg måske være den første til at sige næsten tenderer vrøvl, men alligevel, så synes jeg, der er historier, der giver mening….. B31 og B31b
 Såfremt man tolker vingerne som symbol på frihed og grisen/svinet som symbol på grådighed, så kan man se maleriet som en historie om, at grådigheden er frihedens følgesvend, grisen flyver jo med mennesket med vingerne som en blindpassager……
B32 og B32b
 Der eksisterer ikke nogen definiteret symbolsk betydning af hulahopring, men man kan vælge at se hulahopringens grundform, cirklen, som en forvokset ring, og ringen symboliserer helhed og harmoni. Kaninen symboliserer lyst, seksualitet, begær, det kropslige. Man kan se det, at kaninen “folder hænderne/poterne”, som at den beder (i kristen forstand). Eftersom kaninen ser på kvinden, så kan man måske tolke det, som at den beder om, at den kan blive en helhed af krop og sjæl, at den ikke kun er forankret i sin egen lyst, måske…..
B33 og B33b
 Løven symboliserer det dyriske, magten, mens æslet kan symbolisere mange modsatrettede ting, blandt andet tålmodighed eller liderlighed. Eftersom æslet er ved at blive opslugt af kviksand (dette er noget jeg tolker!!!!!), kan det tolkes, som at det er tålmodigheden eller liderligheden, der er ved at afgå ved døden. Om alle omstændigheder kan man se det, at løven er næsten opslugt af kviksanden, som at det dyriske (som magt) er ved at uddø! Jeg ved det ikke……..  
B34 og B34b
 Kalven/eller koen symboliserer en livgiver, noget der giver liv. Det at kalven skriger, kan tolkes som om livet måske er i fare? Ansigtet der ler, er måske døden, der ler af livet? Døden der fryder sig over, at livet snart ophøre?

Uanset om folkningerne er sande, kan man sige at der ikke umiddelbart er en sammenhæng mellem de fire maleriers historie.

DET FJERDE BEGRAVET MALERI GRAVES OP

Maleriet har været begravet under vand holdt nede af en gren. 


HVAD JEG FØLER ELLER SER:
I den første position (B1): lærredet er en smule beskidt, nogle steder er der nogle gullige skjolder. Det eneste, der træder fysisk frem, er noget, der måske er en muselort lidt over midten af lærredet til venstre? På afstand ligner det en haletudse, der svømmer ned mod bunden af lærredet.
Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B2), og nu kan jeg se en haletudse, der svømmer med hovedet forrest mod bunden af lærredet.
Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B3), og nu kan jeg se en haletudse, der svømmer op mod toppen af lærredet.
Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B4), og nu kan jeg se en    haletudse, der fortsætter med svømmme op mod toppen af lærredet.
Haletudsen symboliserer forvandling, fødsel og genopstandelse, begyndelse, frugtbarhed og seksualitet. Mærkeligt at naturen, når den kommunikerer, fortæller den en historie om forvandling. Jeg kan ikke gennemskue, hvad det handler om. Mærkeligt at haletudsen i de fire malerier set samlet, svømmer rundt i en cirkel, cirklen symboliserer jo cyklisk tid, evighed mm, som det jo er svært ikke at tolke, som at man fødes, dør og genopstår. Der jo selvfølgelig mig selv, der tolker, at den snoede, slangefornede genstand på billedet er en haletudse, men jeg synes, det er et faktum, at den ligner en haletudse. 

DET FEMTE BEGRAVET MALERI GRAVES OP

 

Maleriet har været begravet under nedfaldende blade, der var blæst væk i løbet af perioden, så lærredet har lagt frit i en periode af en hvis længde, hvor lang tid er ikke til at vide.



HVAD JEG FØLER ELLER SER:
I den første position (B1): materialer på lærredet: grene, blade, gullig misfarvning af lærred, snavs, jord. Al figuration synes at være blæst væk. Jeg evner ikke at sige noget begavet derom, ud over at jeg forestiller  mig, at det kunne være et maleri af Cy Twombly, hvis han i stedet for farver, havde malet med grene, blade, noget gullig substans der misfarver lærred, snavs, jord. (I parentes vil jeg sige, at jeg hører til dem, der synes, Cy Twombly er ulidelig kedelig). 
Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B2). Al figuration synes stadig at være blæst væk, og jeg evner stadig ikke at sige noget begavet derom. Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B3). Al figuration synes stadig at være blæst væk, og jeg evner stadig ikke at sige noget begavet derom. Jeg drejer maleriet 90 grader til venstre (B4). Al figuration synes stadig at være blæst væk, og jeg evner stadig ikke at sige noget begavet derom.

Udstilling i mellemrummet ved billedkunstcenteret på Godsbanen i Århus

Udstillingsperiode: 1. december til 22 december. 

Pressemeddelelse:

Jeg, claus ejner, udstiller 11 blyantstegninger, som er lavet i forbindelse med, at jeg var på TækkerAIR Berlin-residenciet i maj måned 2017 støttet af Statens Kunstfond. Tegningerne har alle den overordnet titel: Jeg tænker ikke over, hvad jeg laver. Automattegning nr. x“. Automattegningerne er inspireret af surrealisternes automattegninger. Ideen er at snyde mine egne “kontrolinstanser” og lade underbevidstheden diktere, hvad jeg er optaget af. I parentes vil jeg pointere, at der i tilblivelsesprocessen indfinder sig et “element af bevidst styring” i tegningerne, når jeg begynder at ane en historie i tegningen. Som kunstner definerer jeg mig som en historiefortæller.

Jeg vil pointere, at man allerede nu ved nok om udstillingen, til at kunne se den og dermed stoppe her med at læse HER, STOP HER. FORSÆTTER man, følger nogle af de erfaringer og oplevelser, jeg gjorde under mit ophold: 

Jeg var utrolig glad for mit ophold. Berlin er en fantastisk by. Jeg har kun et  kritikpunkt, og det er mod madlavningsfaciliteterne. Der var gaskomfur i lejligheden. Jeg har set for mange film i min barndom, hvor utætte gasledninger var skyld i eksplosioner eller folk blev gasset ihjel imens de sov, fordi de havde glemt at slukke for gassen, da de lavede mad. Derfor lavede jeg ikke varm mad på komfuret en eneste gang. Jeg levede af pizza Margarita, Prince chokoladekiks, firkantede kiks af mærket Cafe au Lu, dem med mørk chokolade, fordi jeg tvang mig selv til at være bevidst om, at det usundt at spise chokolade i store mængder, med mindre det er mørk chokolade, selvom jeg faktisk ikke bryder mig specielt om mørk chokolade, jeg foretrækker lys chokolade, Lays salted chips, saltstænger, sandwish med spegepølse, små bæger med yoghurt med kirsebær og så æbler. Normalt ville jeg også have spist bananer, men i bussen på vej til Berlin, kom jeg på EkstraBladet.dk til at læse om en, der havde købt nogle bananer, og da han åbnede en af bananerne, vrimlede det ud med en masse giftige edderkopper.

Det jeg frygtede allermest, og som jeg ikke kunne fortrænge som gaskomfurs-problematikken, og som jeg måtte leve med som et eksistentielt grundvilkår, var, at fordøren havde smæklås. Når man lukkede døren i, låste den. Dvs., når man skulle ud, skulle man være helt sikker på, at man havde nøglen til døren, ellers kunne man ikke komme ind igen. Jeg knugede derfor altid nøglen i min venstre hånd, når jeg gik ud af døren, og jeg lukkede ikke døren, før end jeg var 120 procent sikker på, at jeg havde nøglen i venstre hånd. Derfor lykkedes det mig heller ikke på noget tidspunkt at låse mig selv ude. Min praksis på dette område anbefales til andre residenter. 

Jeg så alle 24 afsnit af Matador på Bonanza. 

Jeg skiftede pæren i gangen.

Min fortrukne fyraftensøl var Berliner Pilsner, der er billig, men velsmagende.

Erfaring som kan være til gavn for mandelige residenter: Allerede anden dag gjorde jeg den erfaring, at det var smart at sætte sig ned på wc’et, når jeg skulle tisse, især når jeg virkelig skulle tisse, og hvor jeg ville have en hård, aggressiv stråle. I de situationer kunne der hoppe vanddråber op, når strålen ramte vandet i bunden af wc’et, fordi bunden af wc’et var lagt nede i wc’et i forhold til danske toiletter, derfor faldt strålen længere og ramte vandoverfalden hårdere, hvilket skabte en “eksplosion-agtig” kollision, der slyngede vanddråber op i luften, hvor en eller to kunne risikere at ryge ud over kummen og ramme gulvet. For en der er neurotisk anlagt, fik det bacille-klokkerne til at bimle løs. Det spørgsmål centrale var: var der sket en sammensmeltning mellem vand og urin: således at vanddråben eventuelt bestod af 50 procent rent vand og 50 procent urin, eller måske 78 procent rent vand og 22 procent urin eller kun rent vand? Det var umuligt at afgøre. Men der var nok en vis grad af sandsynlig for, at vanddråben bestod af en vis procentsats urin, således at den situation, man stod i, efter man havde været på wc’et for at pisse, var, at der var kommet tis på gulvet. Som et ansvarlig og rengøringsbevidst menneske betød det, at jeg var nødt til at vaske gulvet omkring wc’et. Eftersom jeg i hvert fald gerne er ude og pisse 8-10 gange om dagen, blev det en del gange gulvet skulle gøres rent, hvis der hver gang hoppede en vanddråbe eller to ud på gulvet. Er du mand vil det derfor spare dig for en masse tid og besvær, hvis du sidder ned og tisser.

Lejligheden lå på 5 sal. Hele den anden uge var jeg, når jeg skulle sove, bange for at jeg skulle gå i søvne og komme til at åbne et vindue og spadser ud i den tomme luften, fordi jeg troede, det var en asfalteret vej. Jeg har en gang som barn gået i søvne, og der gik jeg ind i stuen og pissede på vores fjernsyn.

Jeg brugte meget tid på at gå rundt i Berlin. Minium 4 timer om dagen. Går man gennem byen, oplever man den mere intens, end hvis man kører med ubahn til en bestemt destination, netop fordi Berlin er så kaotisk og uforudsigelig arkitektonisk mm., at man simpelthen snyder sig for en masse oplevelser. 

Jeg var på STASI-museet i bydelen Lichtenberg. Jeg var skuffet. Det var meget informativt med teksttunge plancher omkring, hvordan man udspionerede folk mm.  Jeg kunne ikke fornemme gruen. Det kunne have været virkelig intenst, hvis der havde været et afsnit med fængselsceller, hvor man en halvtime kunne blive låst inde i en lille fugtig celle med vægge med hjerteskærende graffiti ridset med et søm og hvor der var en fjernsyn, hvor en tidligere fange i en af disse celler fortalte sin livshistorie - hvordan han var havnet i STASIs klør, hvad de havde gjort ved ham for at få ham til at tilstå. Jeg vil foreslå, at se De Andres Liv, tysk film, den kan ses på Netflix eller Filmstriben, bibliotekets internet filmtjeneste. Den handler om STASIs aflytning. 

Jeg var inde og se en ny dokumentarfilm om Joseph Beuys af Andres Veiel, hed BEUYS. Jeg synes, Beuys værk til Documenta 5 i 1972, hvor han plantede 7000 træer, er et fantastisk stykke kunst. Han gravede halvdelen af en groft udhugget firkantet sten ned i jorden og plantede et træ ved siden af. Som jeg ser det, skal træet symboliserer livet, det levende, det der vokser, stenen, symboliserer det døde, det der er dødt, det der bevæger sig ingen steder hen. Jeg så filmen i Delphi Filmpalast på Kantstraße 12A, der ligger i nærheden af Kurfurstendamm, en virkelig flot biograf. 

De største kunstneriske oplevelser jeg havde, var bøger, jeg købte hos Walther Köning Gmbh & Co på museumsøen, især “Momente” som bestod af et udvalg af Henri Michaux automattegninger og “Café Dolly: Picabia, Schnabel og Willumsen. Hybrid Painting”. Begge bøger købte jeg for næsten ingen penge. Walther Köning boghandlen er efter min vurdering en af de bedste boghandler i Berlin, bedre end den på Hamburger Bahnhof. Det eneste jeg fortryd, var, at jeg ikke købte en bog om Louise Bourgeois’ værk til 80 eller 85 euro, der nok var 1000 sider lang. Jeg kan ikke finde den Amazon. 

QUICK MANUAL TIL FORSTÅELSE AF ET KUNSTVÆRK

QUICK MANUAL TIL FORSTÅELSE AF ET KUNSTVÆRK

1 TYPE KUNST:
Din hjerne forstår, hvad dine øjne ser:

Mulighed A: Det betyder, at du har forstået værket.

Mulighed B: Spørg dig selv, om værket fortæller dig noget, du ikke ved i forvejen? Hvis nej, spørg dig selv hvorfor og hvordan? Hvis ja, spørg dig selv, om det gør dig glad, trist eller noget andet? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor?

2 TYPE KUNST: Du forstår ikke med din hjerne, hvad dine øjne ser:

Mulighed A: Der er ingenting at forstå. Spørg dig selv, hvad du føler ved at se værket? Gør det dig trist, glad eller noget andet? Spørg dig selv hvordan og hvorfor?

Mulighed B: Spørg dig selv/sæt ord på, hvad du ikke forstår. Prøv at se om du ikke nu, hvor du har lokaliseret punktet i din manglende forståelse af, hvad du ikke forstår, om det ikke sætter nogle nye tanker i gang. Hvis ikke, så er grunden måske, at der ikke er noget at forstå. Spørg evt dig selv hvorfor?

Personligt foretrækker jeg kunst, der virker som type 2 kunst, mulighed B. Jeg underkender ikke værdien af de to andre punkter. Jeg vil mene, jeg selv laver værker inden for begge to typer.

Sidebemærkning: Et kunstværk kan sagtens være klogere end kunstneren, som en eller anden har sagt - kan ikke huske hvem. En kunstner er ikke nødvendigvis intelligent. Personligt er jeg ikke speciel intelligent. Personligt synes jeg også den vigtigste egenskab ved en kunstner er evnen til at være nysgerrig og viljen til hele tiden at lede efter nye måder at udtrykke sig på.

Portræt af en kunstner

Mit skuespil som jeg opførte på OVERGADEN - Institut for Samtidskunst til en kunstnerteaterfestival kan nu ses på youtube:

Jeg tænker ikke over hvad jeg laver: automattegninger

Mit værk i Den Frie Udstillingsbygning på udstillingen først ud - så ind, hvor det er udstillingsstedet sydhavn station der udstiller, udstillingen kan ses frem til 4. juni. man kan læse mere om udstillingens koncept her: https://denfrie.dk/udstilling/sydhavn-station/

berlin fredag den 12. maj

Det bedste kunstværk jeg har set i dag, det stod ved Humboldts universitet på Unter der Linden (1). Jeg tror ikke, det har været ophavsmandens eller ophavskvindens intention at skabe et kunstværk, men i min optik rummer skulpturen med indkøbsvognen alle de kvaliteter, god kunst har: det rejser spørgsmål: hvad sker der her? Hvorfor står indkøbsvognen med bananen ved universitet? Hvorfor er bananen sprættet op på langs og sat på toppen af gitteret for enden af indkøbsvognen? Virkeligheden forklarer sig selv, et æble spiser man eller man børster fx ikke tænder med en toiletbørste - kunsten derimod skal forklares. Det er for at bruge en meget slidt metafor, et puslespil der mangler en brik, det er det, at noget mangler en brik, der gør noget til kunst, synes jeg.

1: faktisk så jeg skulpturen med indkøbsvognen i går og tog et billede af den der, men jeg ser først billedet i dag.

berlin fredag den 12. maj

Jeg tænker ikke over, hvad jeg laver: Automattegning nr. 126