En streg der skråner som Sisyfos, der løber
efter stenen, der triller nedad bjerget. Således er det at få solen lige
i øjnene. At dyrke fladen svarer til at være blændet. Hele fladens
eksistens er omridset. Den der dyrker fladen, dyrker det
overfladiske. Det overfladiske har Sisyfosagtige dimensioner. Det
overfladiske har samme vished som Sisyfos, han ved idet han løber nedad
bjerget efter stenen, at han skal skubbe stenen op af bjerget igen, at
det aldrig bliver anderledes. Det er kun døden, der kan udfri Sisyfos
for hans lidelse. På samme måde er det kun omridset, der kan udfri
fladen for at være en flade. Jeg elsker fladen. Fladen er som solen, der
står op for at kunne gå ned osv
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
Ingen kommentarer:
Send en kommentar