TO STOLPER

 EFTERSØGNINGEN 

Jeg lancerer anden del af mit projekt ”EFTERSØGNINGEN”, der består af performances, der opføres i byrummet i Vejle. EFTERSØGNINGEN består af i alt 6 dele, der vil blive afviklet i løbet af 2014.   

TO STOLPER

Fra mandag den 20. januar til søndag den 26. januar udfører jeg projektet ”TO STOLPER”.  På billedet står jeg med de to stolper; jeg står i mit løbetøj, har lige været ude at løbe 1 time og 20 minutter!

De to stolper, der er trykimprægnerede, vil jeg placere stående overfor hinanden. Afstanden mellem stolperne vil 94 centimeter og begge stolper vil være 180 centimeter høje. Stolperne vil blive stillet op det samme sted sted hver dag i 25 minutter. Stedet vil være asfaltbanen på sportspladen ved Horsensvej i Vejle. Jeg vil være tilstede under seancen. Og jeg vil i alle 5 dage i de 25 minutter de to stolper agerer skulptur, tænke over, hvorfor de to stolper VIL VÆRE MED TIL AT ÆNDRE VERDEN TIL DET VÆRRE. Dokumentation af opsætningen og mine overvejelser vil hver dag kunne ses på her på bloggen.  

TÆNKEREN

Første projekt havde titlen ”TÆNKEREN”, hvor jeg i 15 minutter over 7 dage på 7 forskellige bænke i Vejle sad i samme stilling som Rodins berømte skulptur ”Tænkeren”, samtidig med at jeg tænkte over livets store og små problemer. Se dokumentation HER  

Program for opsætning af TO STOLPER 

Mandag den 20. januar kl. 14:00-14:25: På asfaltbanen på sportspladsen ved Horsensvej på den anden side af Vejle Friskole. 

Tirsdag den 21. januar kl. 14:00-14:25: På asfaltbanen på sportspladsen ved Horsensvej på den anden side af Vejle Friskole.

Onsdag den 22. januar kl. 14:00-14:25: På asfaltbanen på sportspladsen ved Horsensvej på den anden side af Vejle Friskole.

Torsdag den 23. januar kl. 14:00-14:25: På asfaltbanen på sportspladsen ved Horsensvej på den anden side af Vejle Friskole.

Fredag den 24. januar kl. 14:00-14:25: På asfaltbanen på sportspladsen ved Horsensvej på den anden side af Vejle Friskole. 

DOKUMENTATION

Mandag den 20 kl. 14:00-14:25

Altså det er et helvede at transportere stolperne på min cykel (se billede). Jeg er hele tiden bange for, at de skal glide ned fra styret og ud på kølerhjelmen af en stor sort Mercedes. Især når jeg går ned af bakker, og jeg bor på en af de stejleste bakker i Vejle, er der svært at styre cyklen. 

Stolperne kan ikke stå selv, fordi det blæser. Efter 3 minutter falder de om for 5 gang, så jeg dropper at rejse dem igen (se billede). En mand går rundt og lufter sin hund, 

hunden skider, han samler hundelorten op i en pose og kaster en bold som hunden farer efter, han går forbi mig og smiler og spørger mig ”Are we bothering you”.  Jeg svarer ”Nej”.

Hvorfor vil stolperne være med til at ændre verden til et værre sted? Jeg ved det ikke. Jeg tænkte bare, det var for åndssvagt at skrive, at de to stolper ville gøre verden til et bedre sted. Endvidere så er jeg optimistisk pessimist. Tænker også, hvad det er for en verden, hvor man gider bære to stolper gennem en by for at prøve af få dem til at stå selv? Helt ærligt det er sku for dumt, det er som at købe en plastisk pose til sine varer uden bund. 

Projektet fortsætter i morgen!

Tirsdag den 21 kl. 14:00-14:25

Stolperne står! Der er ingen grund til, at de står, hvor de står eller at de er opretstående. Ingen. De er lige så irriterende som en drivvåd cykelsadel. Jeg har virkelig vredet hjernen for at finde en dybere mening med de to stolper. Jeg har overvejet, om ikke stolperne skulle symbolisere to divergerende livssyn, om stolpernes indadvendte og uartikulerede væsen, om det ikke skulle udsige det, at der ikke eksisterer nogen frelse for menneskeheden osv. BØVS, hvor en omgang pædagogisk kunst og PUHA og GAB….og lige i det jeg skrev GAB - i min skitsebog - faldt den ene stolpe ned (som på billedet). 

Stolperne har ingen dybere betydning end den materialitet, de repræsenterer: deres vægt, højde og tykkelse. Der er mere liv i at se på bilerne, der kører forbi på vejene uden for sportspladsen. Der kører en lastbil forbi, der transporterer bølgepap emballage og en anden lastbil kører for et firma, der har netadressen: www.tip ge.com. Det er da underligt, hvorfor der er mellemrum mellem ”tip” og ”ge”. Den slags adresser eksisterer ikke. En mor går forbi med sine to små børn og siger formanende: ”Madpakken bliver da ulækker, hvis man ikke putter den i køleskabet”.  Sandheden har mange ansigter.  

Onsdag den 22 kl. 14:00-14:25

Nå, snakkede med ham, der var der den føste dag og lufte sin hund, han luftede også sin hund i dag, han spurgte til stolperne: ”Are you measuring something?”. Jeg svarede nej og fortalte, at det var et kunstprojekt. Han sagde ikke noget og gik videre.  

På vej ned til sportspladsen slog det mig, at stolperne har en del tilfælles med træer, sådan nogen der står i en skov. Træerne vokser uden at vide, hvorfor de vokser, de taber deres blade uden at vide hvorfor, og nye blade vokser ud af grenene igen uden at vide hvorfor. Stolperne står også bare opret uden at vide hvorfor, og de vælter også uden at vide hvorfor. Det er i og for sig også bedst på den måde. Hvad skulle stolperne stille op med bevidstheden om, hvorfor de står op og hvorfor de vælter? Selvom de havde den bevidsthed, ville de ikke kunne bruge denne viden til noget. Hvis jeg var en stolpe, vil jeg foretrække at være uden bevidsthed. Stolperne er i øvrigt lige væltet omkuld, i det jeg skrev bevidsthed. Det er nytteløs at rejse dem igen, de vælter bare om 2 sekunder, det blæser for meget. Selvfølgelig kunne jeg stå og holde dem, men så er der jo ingen grund til, at de skal stå opret, når de ikke kan stå selv, så kunne jeg lige så godt lade dem ligge på jorden.

Det er svært at skrive, det er pissekoldt, min højre hånd er stivfrossen, næsten i hvert fald (se billede).

Stolper er selvfølgelig ikke træer. De har mere til fælles med en badebold, der pustes op. Når man ikke gider lege med den mere, lukkes luften ud og den gemmes væk til en anden gang, man har lyst til at lege med den. Jeg er ked af, at det er sådan, det er, men det er sådan, det er. 

Torsdag den 23 kl. 14:00-14:25

Stolperne vælter igen næsten med det samme, jeg lader dem ligge. En stolpe kan ikke flyve. En stolpe er ikke i tvivl om sandheden i ordsproget: ved jorden at blive det tjener dig bedst. En stolpe er ikke let som det blad, der slår kolbøtter hen ad asfalten på sportspladsen (det er det blad, jeg holder i hånden - se billede). En stolpe er ikke noget i sig selv, men noget i kraft af noget andet. En stolpe skal flyttes for at flytte sig. En stolpe svæver ikke lige pludselig en meter op i luften som det blad, jeg lige holdt i min hånd lige før. Til gengæld falder den heller ikke lige pludselig ned på jorden igen. En stolpe, der ligger på jorden (her = asfalten), bliver liggende på jorden (her = asfalten), når den først ligger på jorden (her = asfalten). En stolpe ligger, idet den ligger, som et spørgsmålstegn der er blevet rettet ud og har mistet sin prik. En stolpe er temmelig kedelig. Og det eneste jeg tænker på, mens jeg forsøger at sætte ord på de to stolper, der ligger på asfalten foran mig, er, at det er så satans koldt. Og det jeg har mest lyst til, er at proppe mine hænder ind i mine handsker, for det er det fornuftige mennesker gør, når de fryser deres hænder og de har et par handsker, de forsøger ikke at finde en dybere mening med to stolper. Og det orker jeg heller ikke, så det er da heldig for mig, at der lige præcis nu, hvor jeg ikke har mere at sige, er gået 25 minutter….  

  

Fredag den 24 kl. 14:00-14:25

Det er sidste dag i TO STOLPE projektet og derfor evalueringsdag: Hvorfor to stolper og ikke en stolpe? Jeg har ingen anelse. I teorien ville en stolpe have været nok, i hvert fald hvis hensigten med projektet har været at undersøge, om en stolpe selv kan stå opret. Men det var ikke min ide eller nærmere betegnet: jeg havde ingen ide om, hvorfor jeg ville stille to stolper overfor hinanden med 94 centimeters mellemrum. Men det man kan konstatere er: To stolper der står over for hinanden, forholder sig til hinanden, en stolpe der står alene, forholder sig til sig selv og i den aktuelle situation til sin egen tyngdekraft. Og hvad så? Det er det samme som at skrælle en kartoffel. Det man kan konstatere, når man har skrællet kartoflen, er, man nu står med en skrællet kartoffel i sin hånd. Derfor: Det er svært ikke at indtage rollen som praktiker i denne sammenhæng: det vil have være lettere, hvis stolperne havde lagt ned i stedet for at stå op. Når de ligger ned, falder de ikke omkuld, og man skal ikke rejse dem op når de falder omkuld. At stolperne vælter omkuld, viser,  at de har svært ved at stå op, når det blæser. Og hvad siger det? Ja, det ved jeg ikke.  Men det er også ok, at noget ikke har en dybere mening. For hvad betyder det, at noget er dybere end noget andet? Hvis man fx har en sø, der er dybere end en anden sø, så betyder det jo bare, at der ved den dybere sø er længere ned til bunden. Hvis jeg skulle dykke ned til bunden af en af de to søer, vil jeg foretrække den sø, der ikke er særlig dyb eller i hvert fald ikke så dyb som den dybe sø, fordi jeg ikke er god til at svømme. Faktisk bryder jeg mig ikke om at bade, hvis jeg ikke kan nå bunden. Dybde er vel kun at foretrække, når man ønsker at gemme noget væk, som andre ikke skal kunne finde eller som man vil have andre har svært at finde -  som fx på bunden af en meget dyb sø.