tirsdag den 3. juni 2014

om kaffefilter

Har lige lavet performance ud for gavlen til Koldingvej 23 i Vejle. Performamcen bestod af, at jeg holdte et kaffefilter op foran gavlen til Koldingvej 23 mens jeg læste følgende tekst op: 

et kaffefilter er en brugsgenstand

et kaffefilter er ikke noget i sig selv ud over at det er et kaffefilter

et kaffefilter kan fx ikke bruges som en indkøbspose eller som en paraply

et kaffefilter skal bruges i sammenhæng med noget andet for at give mening

et kaffefilter giver kun mening en gang, nemlig idet det fyldes med kaffe og varm vand falder ned i det og løber igennem det og idet det varme vand er løbet gennem kaffen er kaffefilteret blevet en meningsløs eksistens

et kaffefilter har ikke nogen venner fordi det er en brugsgenstand

et kaffefilter er aldrig ensom eller føler sig trist eller glad, fordi et kaffefilter er til stede som det det er, et kaffefilter/en brugsgenstand

et kaffefilter er ufølsom over for sine omgivelser men det er ikke ud fra et valg

et kaffefilter ønsker ikke at være ufølsom ligesom det ikke ønsker at være følsom overfor sine omgivelser


et kaffefilter er bare som det er, det er et kaffefilter

et kaffefilter oplever heller ikke livet som let eller hårdt, det oplever livet som det det er: tid der går

Ingen kommentarer:

Send en kommentar