om store og små hverdagsproblematikker, om store og små eksistentielle problematikker, om store og små samfundsproblematikker mm.. Altså om intet mindre end det at eksistere som et moderne menneske i vejle mm....
onsdag den 24. september 2014
forlæns og baglæns
Hvis jeg skriver disse her ord bevæger sig forlæns, vil de fleste kunne
nikke ja til det; men skriver jeg, at disse her ord bevæger sig baglæns,
vil de fleste nikke nej til det, for ordene bevæger sig jo frem,
bogstav følger bogstav, ord følger ord og en linje følger en ny linje,
med andre ord er det ikke særlig sandsynligt, at ord kan bevæge sig
baglæns, på den anden side så bevæger ord sig forlæns på samme måde, som
hvis jeg påstår, at der lige her og nu ligger en sten på størrelse med
et æg i min hånd, så kan du, som den der læser disse her ord, ikke vide
om der faktisk ligger en sten i min hånd, den sten der ligger i min
hånd, ligger der ikke som en sten, den ligger der som en forestilling om
en sten, og at jeg påstår, at der lige her og nu ligger en sten i min
hånd, er derfor ikke det samme som, at der faktisk ligger en sten i min
hånd.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar