perforamance inspireret af Manzoni

Jeg har lige genopført en performance, der er en opdateret version af en "skulptur" af Manzoni. I et udstillingsrum installerede han en sokkel, som publikum kunne træde op på, og i det de gjorde det, blev de til et kunstværk. Da jeg ikke havde nogen sokkel, brugte jeg bogen på billedet, som er en bog om Manzoni, som jeg er ved at læse. 

Der var ingen, der overværede performancen, jeg opførte performancen i stuen i lejligheden, hvor jeg bor.

Beskrivelse af performancens forløb:

Jeg træder op på bogen.

1) Jeg står med ret ryg og armene ned langs kroppen i 2 minutter uden at sige noget og siger så: en nattergal gaber ikke, et skab gaber kun, når der er en, der har glemt at lukke det. Jeg gentager sætningen 4 gange.

2) Herefter står jeg stille og siger ikke noget i 2 minutter, og så siger jeg: Jeg er en dåseåbner. Jeg kan kun bruges til at åbne dåser. Jeg er en dåseåbner, der er en dåseåbner, der er en fortovsflise, der ikke kan fise andet end fortovsfliser. Jeg gentager sætningen 4 gange og står herefter stille i 2 minutter.
Herefter træder jeg ned fra bogen.