torsdag den 6. november 2014

smuk

En revne i en fortovsflise er noget af det smukkeste i denne verden. Det er som at se sig selv ånde en kold morgen, hvor man erkender, at ens ånde ikke er udstødningsgassen fra en bil.

tirsdag den 4. november 2014

kunst som en ørken

Kunst er en ørken. Der er ikke en skraldespand med låg på eller en skraldespand uden låg, hvor kunstneren går rundt på bunden og ser længselsfuld op mod en lyseblå himmel. Nej, kunst er en ørken. Og kunstneren er en fortovsflise, der er begravet under flere meter sand i denne ørken. Og navnet på denne tilstand er ørken-terapi. Intentionen er, at kunstneren skal lære betydningen af tørst. Det er et krav fra det omgivende samfund. Men setupet er lidt komisk, for en fortovsflise har jo ingen mund, hals osv. For en fortovsflise eksisterer tørst ikke. Nej, i den virkelige verden er kunst en postkasse, der er stoppet med reklamer. Og kunstneren er ham eller hende, der tømmer postkassen og bander og svovler over, at den er fuld af reklamer.

om det realistiske og fornuftige

Jeg føler mig som et realistisk og fornuftig menneske, når jeg kan se at andre mennesker er urealistiske og ufornuftige. Præmissen for min vurdering er, at min vurdering er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det er den i 99 procent af tilfældene. Kun i 1 procent er der et moment af tvivl, og i de tilfælde omgør jeg mine fornuftige og realistiske betragtninger til vand og hælder betragtningerne ind af mit højre øre, og hvis de IKKE kommer fossende ud af det venstre øre, er min betragtninger realistiske og fornuftige.

mandag den 3. november 2014

Svend Dalsgaard

Det kunne næsten være et værk af Svend Dalsgaard men er det ikke, men det er på Randers kunstmuseum, hvor der er retrospektiv udstilling med Svend Dalsgaard, der er virkelig super, anbefales. 














Note: Jeg postede billedet på facebook, og i den forbindelse gjorde sanger, forfatter og digter Peter H. Olesen opmærksom på, at han havde taget et lignede billede tilbage i 2004. Det så således ud:


limstift, brun pakketape, blå malertape, tanke og konkurs


Nedfaldede blade minder mig om snickers i bemalet keramik

førstehjælpsartikler til maleri af fontana og skulptur af donald judd