words don't come easy

Jeg har læst ”Sorg og Camping” af Lone Hørslev. Den er god. Hovedpersonerne spejler grundlæggende den samme konflikt set fra forskellige vinkler: at de over for den, de ”elsker”, har svært ved at udtrykke, hvad de længes efter, hvad de begærer osv. De undertrykker det, de ser som forkert, indtil det brister. Selvom romanen foregår i 80’erne, forekommer miljøet figurerne færdes i ikke speciel 80’er-agtig. De store købmandskæder er ved at fortrænge de små købmænd og prisskiltene på varerne er orange - men det er så omtrent også det eneste, der giver en fornemmelse af 80’erne. Derimod forekommer de følelser, som figurerne tumler rundt med, til gengæld meget 80’er-agtig. Soundtracket til deres liv synes at være ”words don’t come easy” af F. R. David (hør sangen: klik på klik).  Som F. R. David har de svært ved at udtrykke, hvad de føler – selvfølgelig på forskellige planer osv. Thomas bliver alkoholiker, fordi hans kone Gunnhildur ikke spørger ind til, hvordan det går med den roman, han er ved at skrive, Marianne føler sig som et punkt på en krøllet indkøbsseddel, der er streget over, hendes mand, Jørgen, den lokale købmand, ser endda ligefrem ordene som den største trussel mod ”hverdags-freden” – verdensfreden! - han er næsten ved at gå i opløsning, da Marianne læser: ”en eksplosion i kroppen/ en person bag øjnene der banker for at komme ud….” der er fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling Cityslang.

Jeg har i øvrigt flere gange lavet en performance med udgangspunkt i F. R. Davids sang. Jeg hader ”Words don’t come easy”. Som teenager, i begyndelsen af 80’erne, lyttede jeg hver dag til et ønskeprogram i radioen, hvor værten i over et halvt år hver dag uopfordret spillede ”words don’t come easy”, fordi han synes, at sangen var så fantastisk. Det var et grænseoverskridende overgreb! Performancen går ud på, at jeg danser til ”words don’t come easy” med en opvaskebørste hængende ud af tissegylpen i forskellige positioner. Pointen med det er, at det i praksis er ens begær, der styrer ens idealer. Hovedpersonernes problem i ”Sorg og Camping” er, at det er deres idealer (= småborgerlige idealer), der styrer deres begær/adfærd mm. Det er selvfølgelig helt banalt. Men sådan er livet – altså banalt. Don Draper fra Mad Men gør det modsatte, hans begær styrer hans idealer – i forhold til hans kvindelige erobringer, i forhold til hvor langt han vil gå for at sælge et produkt mm. I hvert fald i starten af serien. I tredje sæson bliver billedet mere mudret. Soundtracket til 00’erne kunne være ”Boing” af Nik og Jay (hør sangen: klik på klik). I den forbindelse er det interessante, hvordan opfattelsen af ”kærlighed”, har skiftet af karakter! Her handler det ikke længere om, hvor svært det er at finde ord for sin kærlighed. Alle åndelige elementer er amputeret væk. Her er det røven, der taler – ”kærligheden” sidestilles med og måles i fysisk tiltrækningskraft mm. Kærligheden er en begærsstørrelse.