torsdag den 13. juni 2013

standpunkt 52

De mange små huller i bordet forestiller en blomst. Hvad er ideen med at tegne en blomsts form med huller? Er det for, at man kan feje krummer fra kager ned gennem hullerne ned på gulvet? Hvis - så vil det være lettere at feje dem ud over bordkanten. Jeg kunne forestille mig, det vil være pænt stressende, at skulle få krummerne til at falde ned gennem blomstens huller - lidt ligesom at børste tænder med en neglebørste. Hullerne er der af dekorative årsager. Der er en, der har besluttet, at det ser smukt ud (at jeg er meget uenig deri, er her irrelevant). Det er den mest sandsynlige forklaring. Og denne forklaring er interessant, fordi den kan bruges som udgangspunkt til at definere, hvad forskellen er mellem kunst og dekoration. Dekoration har ingen funktion ud over at se smuk ud, kunst har en funktion, kunst er ikke kun dekoration - synes jeg. Havde bordet været fabrikeret ud fra kunstneriske intentioner, så havde det haft et kæmpe hul midt i bordpladen, hvor krummerne med lethed kunne fejes ud over, hvilket havde været med til at gøre oprydningen hurtigere og effektivere, fordi der vil have været to steder, hvor man kunne feje krummerne ud over. 

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

Ingen kommentarer:

Send en kommentar