tirsdag den 28. juni 2011

mandag den 27. juni 2011

merværdi S















KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

words don't come easy

Jeg har læst ”Sorg og Camping” af Lone Hørslev. Den er god. Hovedpersonerne spejler grundlæggende den samme konflikt set fra forskellige vinkler: at de over for den, de ”elsker”, har svært ved at udtrykke, hvad de længes efter, hvad de begærer osv. De undertrykker det, de ser som forkert, indtil det brister. Selvom romanen foregår i 80’erne, forekommer miljøet figurerne færdes i ikke speciel 80’er-agtig. De store købmandskæder er ved at fortrænge de små købmænd og prisskiltene på varerne er orange - men det er så omtrent også det eneste, der giver en fornemmelse af 80’erne. Derimod forekommer de følelser, som figurerne tumler rundt med, til gengæld meget 80’er-agtig. Soundtracket til deres liv synes at være ”words don’t come easy” af F. R. David (hør sangen: klik på klik).  Som F. R. David har de svært ved at udtrykke, hvad de føler – selvfølgelig på forskellige planer osv. Thomas bliver alkoholiker, fordi hans kone Gunnhildur ikke spørger ind til, hvordan det går med den roman, han er ved at skrive, Marianne føler sig som et punkt på en krøllet indkøbsseddel, der er streget over, hendes mand, Jørgen, den lokale købmand, ser endda ligefrem ordene som den største trussel mod ”hverdags-freden” – verdensfreden! - han er næsten ved at gå i opløsning, da Marianne læser: ”en eksplosion i kroppen/ en person bag øjnene der banker for at komme ud….” der er fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling Cityslang.

Jeg har i øvrigt flere gange lavet en performance med udgangspunkt i F. R. Davids sang. Jeg hader ”Words don’t come easy”. Som teenager, i begyndelsen af 80’erne, lyttede jeg hver dag til et ønskeprogram i radioen, hvor værten i over et halvt år hver dag uopfordret spillede ”words don’t come easy”, fordi han synes, at sangen var så fantastisk. Det var et grænseoverskridende overgreb! Performancen går ud på, at jeg danser til ”words don’t come easy” med en opvaskebørste hængende ud af tissegylpen i forskellige positioner. Pointen med det er, at det i praksis er ens begær, der styrer ens idealer. Hovedpersonernes problem i ”Sorg og Camping” er, at det er deres idealer (= småborgerlige idealer), der styrer deres begær/adfærd mm. Det er selvfølgelig helt banalt. Men sådan er livet – altså banalt. Don Draper fra Mad Men gør det modsatte, hans begær styrer hans idealer – i forhold til hans kvindelige erobringer, i forhold til hvor langt han vil gå for at sælge et produkt mm. I hvert fald i starten af serien. I tredje sæson bliver billedet mere mudret. Soundtracket til 00’erne kunne være ”Boing” af Nik og Jay (hør sangen: klik på klik). I den forbindelse er det interessante, hvordan opfattelsen af ”kærlighed”, har skiftet af karakter! Her handler det ikke længere om, hvor svært det er at finde ord for sin kærlighed. Alle åndelige elementer er amputeret væk. Her er det røven, der taler – ”kærligheden” sidestilles med og måles i fysisk tiltrækningskraft mm. Kærligheden er en begærsstørrelse.

søndag den 19. juni 2011

fredag den 17. juni 2011

tirsdag den 14. juni 2011

mandag den 13. juni 2011

lørdag den 11. juni 2011

mandag den 6. juni 2011

om cykelmålere


Der er placeret to cykelmålere i Vejle. En på Fredericiavej ved de døves hus (læs mere om dette hus - klik på klik) og en på Horsensvej ved Sygehuset. Ideen med cykelmåleren er, at registrere de cyklister der passerer standeren hver dag. Standeren registrerer endda, hvor mange der har cyklet forbi per år. Hvad skal den almindelige borger i Vejle bruge disse tal til? Det er usandsynligt, at en bilist begynder at cykle, fordi han ser, at der i dag har passeret 275 cyklister. Samlet har standerne sikkert kostet omkring 600.000,-. 200.000 for de to standere plus en masse udvalgsmøder plus inspirationsrejser til udlandet plus almindelig vedligeholdelse – dette er 
endda en løbende post. De penge kunne være givet bedre ud. Man kunne have brugt dem på at kopiere det bycykelkoncept, der allerede eksisterer i København og Århus. Den fysiske tilstedeværelse af cykler har sandsynligvis lettere ved at overtale eller lokke eventuelle skeptikere til at cykle frem for en informationsstander.

Hvis ideen med standeren er at få flere til at cykle i centrum, vel og mærke på deres egen cykel, vil jeg mene, der kun er en gruppe, der er inden for rækkevidde. Vejle ligger i en dal omgivet af høje bakker. Langt over halvdelen af indbyggerne i Vejle bor oppe på bakkerne. Vejene derop er lange og nogle har ret høje stigningsprocenter. En del af dem der kører gennem Vejle centrum, er sandsynligvis på vej hjem fra arbejde eller på vej hjem fra eller til Bilka. Bilka-gruppen kan ikke overtales til at cykle, fordi de afstande de skal tilbagelægge på cykel med indkøbsvarer, er for stor - et sted mellem 5-10 kilomenter, hvis de bor omkring Vejle og 10-20 kilometer, hvis de bor i oplandet. Samme kilometertal gør sig gældende for dem, der er på vej hjem fra arbejde. En større gruppe er sandsynligvis på vej ind til Vejle centrum for at gå en strøgtur. Denne gruppe kan igen deles op i to grupper. Den første gruppe består af mennesker, der bor i Vejle og dem der bor i oplandet. Dem, der bor i oplandet, vil aldrig cykle til Vejle, fordi afstanden i de fleste tilfælde vil være for stor til, at det kunne lade sig gøre for de fleste familier med en travl hverdag. Dem, der bor i Vejle, vil jeg mene, er de eneste, der vil kunne overtales til at køre på cykel. Her er det nødvendigt, at skelne mellem børnefamilier og par/singler/unge/ældre. For børnefamilierne handler det om at komme fra A til B så hurtig som muligt, fordi de altid er i underskud for tid. Derfor vil de fravælge cyklen, såfremt de har en bil. Par/singler/unge/ældre kører sandsynligvis på knallert, i bus eller i bil. Hvis de ikke cykler, er det et fravalg, der sandsynligvis er begrundet i et eller andet praktisk forhold. De kan næppe overtales eller i hvert fald kun et fåtal, et fåtal der sandsynligvis allerede cykler! Men hvis der stod bycykler i centrum, vil der sikkert være nogle, der vil anvende dem til køre rundt i byen. Denne gruppe vil bestå af de fleste af dem, der har et ærinde i centrum. De vil se bycyklen som et praktisk tidssparende redskab, hvis man skal fra den ene ende af byen til den anden.

Cykel-informationsstanderne informerer uden at informere. De taler til dem, der allerede har den samme indstilling, som den de selv formidler. Derfor: En cykel-informationsstander er spild af penge.

KLIK PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM I STORT FORMAT

 

fredag den 3. juni 2011