lørdag den 30. april 2011

fredag den 29. april 2011

mandag den 25. april 2011

merværdi B (modifikation)
















Skulpturen er af Ingvar Cronhammar. Den er placeret foran et rensningsanlæg. Den røde træstol er min modifikation. 

KLIK PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM I STORT FORMAT

merværdi A
















KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

is og smeltende is ved 14 grader

Når jeg køber en is, vælger jeg en flødeis frem for en sodavandsis. Lidt forsimplet er forskellen mellem de to typer is, at flødeisen mætter, sodavandsisen slukker tørsten. En af grundene til at jeg vælger en flødeis, er, at jeg ofte er sulten, når jeg køber en is. Et sted er det skræmmende, at jeg spiser en is for at stille min sult, hvilket også er en af grundene til, at jeg måske er en smule overvægtig. Men en anden lidt kringlet grund til valget hænger også sammen med, at sodavandsis er vanddrivende – i hvert fald i min forestillingsverden. Hvis jeg spiser en sodavandsis, skal jeg derfor tisse inden for et overskueligt tidsrum – igen i hvert fald i min forestillingsverden. Og dette udgør et stort problem i min forestillingsverden, hvis jeg er i byen. Hvis der er noget jeg virkelig frygter, er det offentlige toiletter! For det første er de som regel ualmindelig klamme, især herretoiletterne, hvor der er søer af tis på gulvet og brættet, og der altid ligger et eller andet udefinerligt organisk og flyder på gulvet. For det andet frygter jeg altid, at der ligger en kanyle på gulvet, som jeg kommer til at sparke til eller stikke mig på eller der er blod et eller andet sted, jeg ikke har observeret. Jeg mener simpelthen, at det er utilgiveligt, at der ikke eksistere fikserum til narkomaner, og der for den sags skyld ikke udleveres gratis heroin til de mest hærdede narkomaner. Ikke kun for min egen skyld for at fjerne dele af min frygt, men fordi livet som narkoman er uværdigt, de stresses af politiet, lever under kummerlige forhold mm.. Med fri heroin og fikserum vil man undgå, at der ligger kanyler på gulvet og narkomaner vil langt hen af vejen få et tåleligt liv uden alle mulige infektioner mm. Toiletter i IC3 togene er som regel i orden, det samme med toiletterne i fx Legoland. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der er disse steder er ”brugerbetaling” for, at færdes på disse områder. At politikere på højrefløjen ikke har forståelse for, at der burde eksistere fikserum og fri heroin, kan skyldes, at de aldrig havner i situationer, hvor de skal bruge offentlige toiletter. De har masse af penge og kan lige smutte ind og købe en kop kaffe et sted, hvor der er kontrol med, hvem der bruger toiletterne. De skal ikke finde en med mening med livet som Francis Alÿs, der skubber en isblok gennem Mexicos gader (se video: http://www.youtube.com/watch?v=ZedESyQEnMA). De rige akkumulerer. 


KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

fredag den 22. april 2011

søndag den 17. april 2011

brev til arbejdstilsynet, administrativt center, postboks 1228, 0900 københavn


KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DEM I STORT FORMAT

en samfundsstøtte

Det er tåget. En helikopter skal flyve foran Thomas Tog og vise vej, så han ikke fare vild, hvilket jo er grotesk. Thomas Tog er et tog, og et tog kører på skinner, hvilket vil sige han enten kan køre frem eller tilbage. Jeg hader historierne om Thomas Tog, selvom jeg synes, han er sympatisk. Han er en rigtig ven. En god kollega. Altid hjælpsom, uselvisk og omsorgsfuld. Men jeg afskyr det livssyn, som styrer hans handlinger. Han er det man med et lidt gammeldags ord, kan kalde en samfundsstøtte. Han parrer ordrer uden at sætte spørgsmål ved, om ordren er fornuftig. De gange, hvor han prøver at bryde med ”fornuften”, går det altid grueligt glat. De gange, hvor han lytter til og indretter sig efter ”fornuftens” stemme, belønnes han. Det sker fx i det afsnit, hvor Sodor har fået besøg af et tivoli. Thomas Tog vil helt vildt gerne se tivoliet. Desværre skal han vente på en station, hvor farmer Mackold skal komme med nogle høns, som han skal transportere. I starten venter Thomas Tog tålmodig, men bliver mere og mere utålmodig, fordi farmer Mackold ikke kommer. Til sidst beslutter han sig for, at han kan nå at køre hen og se tivoliet og nå tilbage, inden farmer Mackold kommer. Han kører af sted, men overvældes hurtig af moralske skrupler og vender tilbage, selvom det betyder, at han måske ikke får set tivoli. Han når tilbage i samme øjeblik, som farmer Mackold ankommer med sine høns til stationen. For denne gerning – der sætter arbejdet før fornøjelse - belønnes Thomas Tog af tilfældet/af skæbnen/de højere magter. Tivoliet er nemlig stoppet, fordi de mangler strøm og skal have en ny generator. Denne får han til opgave at aflevere.

torsdag den 14. april 2011

lørdag den 9. april 2011

diskriminerende rugbrød

Der findes ingen rugbrød med pigenavne. Rugbrødsmærker har drengenavne som Herkules og Kondi Karl eller drengeorienterede navne som Viking og Skovmandsbrød.  Det er diskriminerende. Det eneste produkt med et pigenavn, jeg kan komme i tanke om, er Nikoline appelsinvand. Underligt. At spise rugbrød forbindes med noget maskulint, Herkules og Viking, og noget sundt, Kondi Karl, og noget med at være i kontakt med naturen, Skovmandsbrød. Det skulle være sundt at spise rugbrød. Derfor må man gå ud fra de værdisæt, der knytter sig til rugbrødsnavnene, er positiv ladet. At det er positivt at være maskulin, at være sund og være i kontakt med naturen. Men betyder det, at grunden til at ingen rugbrød har pigenavne, at det negativt at være feminin? Modsætningen af sund er usund, modsætningen af at være i kontakt med naturen er ikke at være i kontakt med naturen. Det siges, at man får muller af at spise rugbrød. Betyder det, at det er negativt ikke at have muller? Jeg vil mene, at det er en relativ størrelse. Godt i nogle sammenhænge, skidt i andre. Det er fx ikke særligt rart at være i besiddelse af for meget hjerneaktivitet, hvis man skal være stoleben for en dag. At tilgodese den form for relativisme vil klæde rugbrødsbranchen. Set i et optimistisk lys er det ikke urealistisk, at nye navne/nye værdier åbner for et nyt/nye kundesegment/er, der er = større indtjening. Eventuelle navne på rugbrød til enhver lejlighed: 1) Bælgmørkt kernespækket kværulerende rugbrød – for dig der altid kan se splinten i andres øjne, men ikke ser gravkøerne i dine egne øjne, 2) Ja tak til atomkraft rugbrød – for dig tror mursten er store stykker vingummi med frugtsmag og mørtlen imellem dem er camoufleret lakridssnørrebånd, 3) Lige lovlig positivistisk rugbrød – for dig der tror, du kan se med glasøjne osv. 


KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

torsdag den 7. april 2011

søndag den 3. april 2011

hverdag















KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

kryds og plus
















KLIK PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM I STORT FORMAT

om det at foregive

Jeg står foran min cykel, en Specialized, der er samme mærke som Saxo Bank – SunGard - Bjarne Riis’ hold - kører på. Min er dog en billigere udgave :-), men det er en kvalitetscykel, let og med 28 gear. Jeg elsker at cykle, især op af ”bjerge”. Derfor elsker jeg Vejle. Her er der masser af ”bjerge”/bakker! Det kræver kløgt at køre op ad. Man skal disponere sine kræfter og holde hovedet koldt, når det går rigtig stejlt op, når det er så stejl, at man føler, at man er på nippet til at vælte bagover på sin cykel. Det gør det det sidste stykke op af Munkebjerg bakken.

Munkebjerg bakken er en yndet stigning for alle, der har en lille Pantani i kroppen. Mange ligger og køre op og ned af bakken, der virkelig er udfordrende. Det sker tit, at man er et mål eller man følger et mål. Visse personer spiller roller, når de kører derop. I søndags blev jeg fx overhalet af en mand i ganske almindelig hverdagstøj på en ganske almindelig cykel uden gear med en kurv på bagagebærer. I kurven lå en tom ølflaske. Carlsberg. Han kørte virkelig hurtig. Det var uden tvivl en kalkuleret iscenesættelse – hvorfor? Der var kun mig og ham til at se det. Scenariet minder om det program, hvor direktøren for et stort firma prøver at arbejde på gulvet som mening medarbejder, uden at de andre menige medarbejder på gulvet ved, at han er direktøren. En iscenesættelse, der drejer sig om at spille en rolle, hvor man ikke er den, man giver sig ud for at være. Samme signal sender Karsten Ree. Da han havde sagt ja til at proppe 400 millioner ekstra i Amagerbanken og samlet havde investeret 800 millioner i denne, ser man ham stige ind i en Suzuki Wagon R (mener jeg, det er) til under 100.000. Det signal han sender, er, at han er en sparsommelig mand, der ikke lever ekstravagant, hvilket jo er absurd set i forhold til, at han har investeret 800 millioner i en bank, der er utæt som en si. Hvorfor? Jeg er ligesom dig. Tænker på, hvad der er dyrt, køber billigt, sparer, hvor det er muligt. Jeg er helt igennem ganske almindelig. Jeg er ikke mere end dig. Det er det, han siger. Da han så har tabt alle sine 800 millioner, er det ham magtpåliggende at hævde, at han ikke er ligesom dig. Han er ualmindelig. Det er ikke bare penge, han har tabt, det er 800 millioner han har mistet, det er endda et beløb, der svarer til, at han kunne have købt 800 Ferrarier uden afgift, som han selv pointerer.  

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT