jeg tænker ikke over, hvad jeg laver: automattegning nr. 8

tegninger

selvportrætter (mange)

 Jeg arbejder på en serie med selvportrættet som motiv. Se flere:
 --> selvportræt med størrelsesforhold
--> selvportræt med hest
--> selvportræt som moderne menneske
--> selvportræt med stol
--> selvportræt med tom flaske
--> selvportræt med banan
--> selvportræt om parkeringsplads
--> selvportræt med tom
--> selvportræt med skohorn
--> selvportræt med rolatorhjerte
--> selvportræt med opvaskebørster
--> selvportræt med strømpe
--> selvportræt med strøgne tanker
--> selvportræt med skolet ridehest
--> selportræt med robåd
--> selvportræt med geometrisk blæst  
--> selvportræt med linjeret A5 papir
--> selvportræt med talebobler
--> selvportræt med opvaskebørste
--> selvportræt med udsnit af maleri af Rene Magritte 
--> selvportræt med lakrids-LPer  
--> selvportræt hvor jeg har tabt en del af mit hoved 
--> selvportræt med kaktus 
--> selvportræt med opvaskebørste 2 
--> selvportræt med spejl 
--> selvportræt med øre 
--> selvportræt med kryds 
--> selvportræt med sort bjælke, rød klovnenæse mm
--> selvportræt med sko 
--> selvportræt med blomster
--> selvportræt med leverpostej
--> selvportræt med legoklodsmoral
--> selvportræt med sten
---> selvportræt med kegle
---> selvportræt med bestik
--> selvportræt om el-kedler
--> selvportræt med arbejdshandsker
--> selvportræt med kravlenisse-positivitet
--> selvportræt om kunstner i hjemmeværnet
--> selvportræt om optimisme
--> selvportræt med operationsbord
--> selvportræt med smil
--> selvportært med tomattårer
--> selvportræt med flæskeroulade

--> selvportræt med bøjle
--> selvportræt med opvaskehandske

--> selvportræt som kapitalist og socialist
--> selvportræt som optimist
--> selvportræt som gabende gaffel
--> selvportræt med fugle
--> selvportræt med plaster
--> selvportræt med bla bla
--> selvportræt med strømpe
--> selvportræt med rute
--> selvportræt med wc-ruller
--> selvportræt med knage
--> selvportræt med nissehue
--> selvportræt konform
--> selvportræt som filosofisk armsved
--> selvportræt som klassisk skulptur
--> selvportræt om lykke

--> selvportræt som hjerne...
--> selvportræt som ø
--> selvportræt med luftboblekonvolut

The Bus Project 3

Jeg deltager i The Bus Project 3 i Vejle, hvor jeg i uge 34 vil opføre forskellige performances i bybusser i trekantsområdet:

Mandag den 24. august Vejle bybus linje 4. 16:03 fra Grønlandsvej.

Onsdag den26 Kolding bybus linje 8. Tidspunkt endnu ikke fastlagt. 

Torsdag den 27. august Vejle bybus linje 4. 13:30 Bredballe og 15:10 Bredballe.

Fredag den 28 Fredericia linje 1. Tidspunkt endnu ikke fastlagt.

Mere info om The Bus Project 3 HER

I forbindelse med mine performances i busserne vil jeg uddele to gratis hæfter: PRAKSIS og FORNUFT.

Har du ikke mulighed for at være i Vejle, Kolding eller Fredericia kan du læse hæfterne her som PDF-filer: 

Hæftet PRAKSIS kan ses HER

Hæftet FORNUFT kan ses HER


DOKUMENTATION AF DE PERFORMANCE JEG OPFØRTE I BUSSEN 
(billederne er taget af Marianne Schneider)

fornuft

Jeg har lavet en aktion, hvor jeg har sat cirka 15 cm lange stykker malertape med ordet fornuft på fortovsfliser forskellige steder i Vejle bymidte.

fornuftens stemme

Jo, man siger, at man gerne lytter til andre, men samtidig ved man jo inderst inde, at man er fornuftens stemme. Sådan tror jeg, de fleste føler. Og det synes jeg i grunden, er en ok følelse. Man skal ikke underkende betydningen af ikke at være i tvivl. Men samtidig skal man heller ikke underkende betydningen af at tvivle. Hvis man løber nedad et bjerg, og lige bag en triller en kæmpe sten efter en som ens skygge, så hører den slags situationer til den slags situationer, hvor det kan være meget fornuftigt ikke at insistere på, at det, der ånder en i nakken, blot er ens skygge. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan man kommer til den erkendelse, at selvom man tror, man i den givne situation man befinder sig i, er fornuftens stemme, så er det ikke sikkert, man er fornuftens stemme - ja hvordan gør man det? Jeg vil mene, det kan afgøres ved almindelig fornuft. Løber man nedad et bjerg, er det sandsynligt, at det der ånder en i nakken, er en kæmpe sten. Løber man op af en bjerg, er det til gengæld ikke sandsynligt, at det der ånder en i nakken, er en sten.

en samfundsstøtte

Det er tåget. En helikopter skal flyve foran Thomas Tog og vise vej, så han ikke fare vild, hvilket jo er grotesk. Thomas Tog er et tog, og et tog kører på skinner, hvilket vil sige han enten kan køre frem eller tilbage. Jeg hader historierne om Thomas Tog, selvom jeg synes, han er sympatisk. Han er en rigtig ven. En god kollega. Altid hjælpsom, uselvisk og omsorgsfuld. Men jeg afskyr det livssyn, som styrer hans handlinger. Han er det man med et lidt gammeldags ord, kan kalde en samfundsstøtte. Han parrer ordrer uden at sætte spørgsmål ved, om ordren er fornuftig. De gange, hvor han prøver at bryde med ”fornuften”, går det altid grueligt glat. De gange, hvor han lytter til og indretter sig efter ”fornuftens” stemme, belønnes han. Det sker fx i det afsnit, hvor Sodor har fået besøg af et tivoli. Thomas Tog vil helt vildt gerne se tivoliet. Desværre skal han vente på en station, hvor farmer Mackold skal komme med nogle høns, som han skal transportere. I starten venter Thomas Tog tålmodig, men bliver mere og mere utålmodig, fordi farmer Mackold ikke kommer. Til sidst beslutter han sig for, at han kan nå at køre hen og se tivoliet og nå tilbage, inden farmer Mackold kommer. Han kører af sted, men overvældes hurtig af moralske skrupler og vender tilbage, selvom det betyder, at han måske ikke får set tivoli. Han når tilbage i samme øjeblik, som farmer Mackold ankommer med sine høns til stationen. For denne gerning – der sætter arbejdet før fornøjelse - belønnes Thomas Tog af tilfældet/af skæbnen/de højere magter. Tivoliet er nemlig stoppet, fordi de mangler strøm og skal have en ny generator. Denne får han til opgave at aflevere.