rejsetid og hulmursisolering

Var i Viborg i dag og pille min udstilling GENSYN (med2011 og 2007) ned. Når man bor i Vejle, er det en længere ekspedition at nå frem til Viborg og tilbage – især søndag. Den hurtigste offentlige transportform er med X-bus, men om søndagen kører de med en times mellemrum og først fra kl.15.35 fra Viborg (der er en enkelt afgang kl. 11.53). Skal man være tidligt i Viborg, som jeg skulle, er det et sandt mareridt. Den første X-bus kører først kl. 12.50. Derfor er man nød til at tænke i alternative og ikke fornuftsbetonede løsninger. Den logistiske letteste løsning er at tage toget til Århus og fra Århus tage regionaltoget til Viborg. En tur der med diverse ventetid sniger sig op 2 timer og 40 minutter +, med X-bus tager turen 1 time og 27 minutter. Den alternative løsning er cirka 40 minutter længere, end det tager at rejse til København med lyntoget fra Vejle. Rejsetiden skal endvidere ses i lyset af, at afstanden i kilomenter fra Vejle til Viborg er 91 kilometer, mens afstanden i kilomenter fra Vejle til København er 234 kilometer. Den alternative løsning koster endvidere 90 kroner ekstra. X-bus er derfor både fra et økonomisk og tidsmæssigt perspektiv at foretrække. Eneste minus ved X-bus er, at der er stor forskel på X-busser. Nogle er mere moderne end andre. Nogle har borde, andre består kun af sæder. Det var en ren sæde-X-bus, jeg var med i fra Viborg til Vejle. Som det kan ses på billedet herunder, er der ikke meget plads til benene, hvis man sidder helt korrekt...

Al det logistiske bøvl og ventetid var imidlertid det hele værd! Da jeg ventede på bussen på banegården, valgte jeg efter en pludselig indskydelse at gå på opdagelse, at gå over broen over jernbaneskinnerne ved stationen. Gør man det, ender man på Middagshøjsvej. Det gjorde jeg, og stoppede op og så ned af vejen, først til venstre, så til højre. Vejen lignede enhver kedelig villavej. Men idet jeg drejer om for at gå tilbage, får jeg øje på hjørnet af hus 22. Der er et vindue, der er muret til, hvilket man kan se, fordi murstenene ser nyere ud. Det er dog ikke det, der fanger min opmærksomhed. Det er derimod et firkantet hul øverst oppe. Inde i hullet stikker en mand hovedet ud, som om han er spærret inde i hulmuren. Hvorfor synes jeg dette, er interessant? Det gør jeg selvfølgelig, fordi forestillingen om, at man kan “leve” i hulmuren, er den samme forestilling, som mit afgangsværk fra Det Jyske Kunstakademi er bygget op omkring. SE MIT AFGANGSVÆRK HER

KLIK PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM I STORT FORMAT