om store og små hverdagsproblematikker, om store og små eksistentielle problematikker, om store og små samfundsproblematikker mm.. Altså om intet mindre end det at eksistere som et moderne menneske i vejle mm....
fredag den 21. december 2012
standpunkt 5
Bølgede linjer giver mig kvalme. De virker
kitsch-agtig i kunst. Sådan oplever jeg det i hvert fald. De virker
unaturlig, på samme måde som Afrika-sangen (link: http://www.youtube.com/watch?v=A9eZdtFCZPo&feature=share), hvor det virker som om
sangerne, har været på et følekursus for at lære at indleve sig i
andres nød. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om et kunstværk med
bølgede linjer, jeg kan holde ud på at se på ud over "skriget" af Munch,
der dog også er ved at være så eksponeret, at det virker som en kitsch
(det er jo selvfølgelig ikke værkets skyld). Faktisk er det også meget
sjældent, at moderne kunstværker er domineret af bølgede linjer (linjer
forståes her i helt konkret i betydningen en bølget linje (streg),
bølget form og som kompositorisk princip). Jeg vil næsten gå så vidt som
at påstå, at bølgede linjer som dominerende princip ikke har noget at
gøre i moderne kunst! Jeg synes et billede skal stå bestå af
forholdsvise lige linjer, der skråner op eller ned eller bevæger sig
horisontalt eller vertikalt. Bølgede linjer er noget oprindeligt
noget, noget usminket, noget der er forbundet med naturen. Det er for
naturligt til kunst, der er unaturlig. Lige linjer er kultivering. Når
jeg skaber et kunstværk kultiverer jeg.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar