Artiklen lyder:
Rødt er godt - grønt er not: Vi hader de grønne peberfrugter
Af: Berit HartungDanskerne gider ikke de grønne peber-frugter.
Rød, gul, grøn er velkendte farver i trafikkens lyskryds såvel som i supermarkedernes peber-miks. Her kan du nemlig ofte købe en pose med tre peberfrugter i hver af de tre farver.
Men et flertal af danskerne ser rødt, når de bliver nødt til at købe en grøn peber for at få de gule eller røde frugter.
En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for metroxpress viser, at mange danskere ønsker den grønne peberfrugt hen, hvor peberet gror.
40 procent af danskerne er utilfredse med mixet. Heraf mener 73 procent, at den grønne skal ud, 22 procent mener, at den gule skal fjernes, mens blot fem procent forkaster den røde.
Dagligvarebutikkerne lytter til forbrugernes ønsker, og nogle steder har man taget konsekvensen.
- Folk vi have den røde, så vi sælger den røde, siger Rikke Brandes, kommunikationsansvarlig i Lidl til metroexpress.
Men i Kvickly, Brugsen og Fakta holder de fast på mixet.
- Hvis vi fjerner den grønne peber, er der jo ikke meget pebermix tilbage, siger Jens Juul Nielsen informationsdirektør, Coop.
- Men vi lytter til undersøgelsens resultat, og forsøger at imødekomme kravet ved at gå i retning af at sælge flere peberfrugter i enkeltstyk. Det mindsker også madspildet – af grønne pebre, siger han til avisen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar