mandag den 23. maj 2011

opmåling af parkeringspladser

Bredden på en parkeringsplads handler om, hvor meget plads der er til at åbne den bildør, man skal stige ud af. Spørgsmålet handler om, om man skal kile sig ud, fordi døren kun kan åbnes en 20-30 centimeter, inden den rammer bilen, der er parkeret ved siden af en, eller om døren kan åbnes så meget, at man kan stige forholdsvis normalt ud. Jo bredere en parkeringsplads er, jo mere kan man åbne bildøren. Inden jeg gik i gang med at opmåle parkeringspladser, havde jeg den forestilling, at parkeringspladserne hos de private virksomheder ville være smallere end hos de offentlige instanser, fordi de private virksomheder gerne vil have så mange kunder i deres butikker som muligt ud fra den logik, at flere parkeringspladser er lig flere kunder. De faktiske tal viser imidlertid det omvendte billede. Det er de offentlige instanser, der gennemgående har de smalleste parkeringspladser. Det vil jeg mene skal tolkes således, at private virksomheder er mere imødekommende overfor gæster og at de er mere ødsel med deres plads. De offentlige instanser er derimod mere fokuseret på at være effektive, på at udnytte de tilstedeværende resurser maksimalt, at være sparsommelige. Dette billede er et andet billede end det, der tegnes i pressen, hvor det offentlige gerne fremstilles som ødsel, mens den private sektor fremstilles som effektiv og sparsommelig. Men de hårde faktas tal taler et andet sprog. 

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

Ingen kommentarer:

Send en kommentar