standpunkt 62

Hvorfor kan jeg bedre lide mørke farver fremfor lyse? Det er jeg heller ikke sikker på, at jeg kan. Men jeg vælger de mørke farver, fordi de passer til den stemning, jeg er i (når jeg ser på verden, når jeg ser ud over mig selv!). De mørke farver er livløse. De holder lyset ude. Det sætter mere fokus på motivet. Man forføres ikke af farvernes liv som ved de lyse farver. I et billede med lyse farver kan motivet lettere være svag, fordi de lyse farvers liv forfører. De mørke farver er mere formelle, kølige, registrerende mm. Det er der ikke noget nyt i. Det er almen viden.
I valget af hvilket farvespektrum man vælger at skildre det, man ser, bag det ligger der et livssyn, der er præcist udtrykt i standard vendingerne: det ser lyst ud eller det ser mørkt ud. I hvert fald hvis man forholder sig fortolkende til det, man ser. Det er almen viden.
Set med mine øjne er pessimisme en afgrund, en bundløs afgrund. Når man først falder deri, bliver man ved med at falde. Hvis man i dette fald vender sig om og ser tilbage, op mod der hvor man faldt i, vil man se, at lyset hele tiden bliver mindre og mindre. Det er en lovmæssighed.
Er man først en gang blevet pessimist, kan man ikke vende på en tallerken og blive optimist. For der er ikke noget at være optimistisk over ud over den pessimisme, man er i besiddelse af.