håb

Læser pt Tadeusz Borowskis "Hos os i Auschwitz", han er en usentimental nøgtern iagttager af hverdagslivet i en kz-lejr, det er grufuld, hvilket hans betragtninger her om håbet sætter i perspektiv: "Tror du, vi kunne overleve blot en enkelt dag her i lejren, hvis ikke vi håbede, at man engang igen vil respektere menneskers rettigheder? Men det er også håbet, der gør mennesker apatiske og får dem til at gå i gaskammeret i stedet for at yde modstand. Det er håbett, der nedbryder familiebådene og får mødre til at forlade deres børn, gifte kvinder til at prostituere sig selv for brød og mænd til at dræbe andre mænd. Håbet forlanger, at vi skal overleve endnu en dag, for måske kommer befrielsen i morgen. Men håbet for os også til at glemme drømmen om en ny og bedre verden, og i stedet længes vi blot efter fred og ro. Aldrig har mennesker håbedet mere end nu, men aldrig hr håbet forårsaget så meget ondt som i denne krig og i denne lejr. Vi har ikke læng at opgive håbet og derfor bliver vi tilintetgjort i gassen."