rustent jern

Lygtepæl, Dæmningen

Vejle har fået nye lygtepæle i centrum. Lygtepælene er i rustent jern. Jeg går ud fra, at byplanlæggernes ide er, at det skal være med til at binde byens centrums yderpunkter visuelt sammen. Centrum udgøres af gågaderne Nørregade, Torvegade og Søndergade og områderne, der slutter op til disse. Yderpunkterne er der, hvor Nørregade og Søndergade begynder. Der hvor Søndergade begynder, er Bryggen, der et stort indkøbscenter, hvis facade er beklædt med rustent jern, og over for dette er biografen Lido og Hotel Australia, hvis facade består af jernplader, der er malet i samme brune farve som rust (se billeder herunder). På hele Dæmningen, der er en vej, der løber parallelt med gågaden, er der også blevet sat de nye rustne lygtepæle op. I forvejen er der der, hvor åen er fritlagt, flere broer i rustent jern, der fører over åen, samt pæle i rustent jern, der låber langs åen (se billede herunder). 

Jeg synes, det er for meget med alt det rustent jern. Især lygtepælene bliver for karakterfulde. En lygtepæls funktion er at kaste lys ned over mørket, det skal ikke være et skulpturelt objekt, der gør opmærksom på sin eksistens. Endvidere: Jeg forstår ikke, hvorfor noget ikke må se nyt ud? Hvorfor skal de se slidt ud? Hvorfor må tiden ikke selv sætte sine spor på materialet over tid? Rustent jern som materiale minder mig om at købe dyre designer cowboybukser med huller i. Det er ikke fordi, jeg som sådan har noget imod, at der anvendes rustent jern. Det bør bare være i mere moderat form. Jeg synes fx, at Bryggen virker som et frisk pust midt i byen. Men at plastre næsten hele centrum fuld med rustent jern, forekommer mig i overkanten som en bodybuilder, der stopper sig med anabolske steroider. Det er en god ide at prøve at binde centrum visuelt sammen, men løsningen med det rustne jern er for plumpt og uelegant. 

Bryggen

Lido

Hotel Australia

 

Dæmningen