søndag den 22. december 2013

MANIFEST om det blå bræt


1: Hvad skal man med det blå bræt, der er 104,5 centimeter langt? Spørgsmålet er lettere at besvare med et spørgsmål: Hvad skal man med trapper i huse?

2: Det blå bræt kunne være et stykke, der var savet ud af himlen en varm, skyfri sommerdag. Men det er det blå bræt ikke. Det blå bræt er et 104,5 centimeter langt blåt bræt.

3: Det blå bræt eksisterer ikke. Det blå bræt eksisterer kun i mit hoved. Hvis det eksisterede, ville verden kunne rummes i en tom ½ liters cola flaske med skruelåg.

4: I sin ikke-eksistens er det blå bræt en bærepose uden bund.

5: Hvis det blå bræt kunne tale, ville det insistere på, at det var et jeg. Og det ville tale om sin eksistens set i forhold til et kvadrat, og det ville sige:

et jeg står uden for et kvadrat nu
et jeg går rundt om et kvadrat nu
et jeg går ind i et kvadrat nu
et jeg står inde i et kvadrat nu
et jeg ud af kvadrat
et jeg går rundt om et kvadrat nu
et jeg går ind i et kvadrat nu
et jeg står i et kvadrat nu
et jeg går baglæns ud af et kvadrat nu
et jeg går baglæns rundt om et kvadrat nu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar