22 liv

Hvor mange liv jeg skal leve, og hvad jeg skal foretage mig i disse liv for at blive helt igennem lykkelig (et liv svarer til gennemsnitlig 80 år):

2 liv på at læse digte (især europæiske digtere, fordi der er en større alvor, absurditet og lyst til at eksperimentere med formen end hos fx amerikanske digtere (muligvis en fordom)).

2 liv på at læse noveller og romaner (især europæiske forfattere, fordi der er en større alvor, absurditet og lyst til at eksperimentere med formen end hos fx amerikanske forfattere (muligvis en fordom)).

1 liv på at læse kunsthistorie (for meget kunsthistorie er simpelthen for dårligt skrevet, det er præget af angst for nøgne ord, ordene iklædes flyverdragter, selvom der er 30 plus-grader udenfor).

1 liv på at læse historie (især perioden 1914-45 og Romerriget, fordi det er perioder, der minder en om, at det er fornuftig at lære af historien).

2 liv på at se film (især europæisk film,
fordi der er en større alvor, absurditet og lyst til at eksperimentere med formen end hos fx amerikanske instruktører (ingen fordom)).

1 liv på at se dokumentarfilm (især om almindelig arbejdende mennesker og deres almindelige hverdag, fordi de virker mere ærlige, der er ikke så meget bullshit og sølle såret forfængelighed over almindelig arbejdende mennesker. De får ikke en til at føle, at man en dag vil føle, at man er en liter skummetmælk, der har overskredet sidste salgsdato og er blevet klumpet, hvilket er således den priviligerede middelklasse føler, og således den priviligerede middelklasse vil have, at alle andre skal føle).

3 liv på at høre musik (så vil jeg sætte mig ind i klassisk musik).

1 liv på at lave performance, fordi jeg godt kan lide, at et kunstværk er nærværende, levende, at man kan mærke det. Hele problematikken om piben, der ikke er en pibe, er ikke en problematik. Man er selv en pibe, der stoppes med tobak. Der sættes ild til ens hjerne, der er en, der løfter en og tager et ordentlig sug af en. Røgen kommer ud gennem næsen. Hvis man har en bussemand eller to i næsen, er det ikke noget man tænker over, man oser som et bål, der lige er blevet slukket, fordi der er en, der kan kastet en spand vand på en.

1 liv på at tegne, fordi det er den kunstform, hvor man kan arbejde mest umiddelbar i forhold til fantasien (netop ikke i forhold til virkeligheden, det er fotografiets styrke). Man er helt tæt på nuet, øjeblikket, man kan hurtig nedfælde en pludselig indskydelse mm. Man kan fortælle, hvis ens øjne falder ud af hovedet og hopper op og ned og videre frem og væk fra en og over en trafikeret vej uden at stoppe ved fodgængerovergangen og vente på, det bliver grønt).

1 liv på at lave tekstbaserede værker, fordi jeg godt kan lide tekstbaserede værker.

1 liv på at lave konceptuelle værker, fordi jeg godt kan lide konceptuelle værker.

1 liv på at lave skulpturer, især skulpturer, der er højere end mig, er 1.85, fordi jeg godt kan lide, at et værk fylder noget i rummet og ikke bare lige er til at flytte. Det får en til at erkende, at man som menneske er en overfyldt skraldespand, der skal tømmes en gang imellem for at kunne forblive rummelig og ikke stinke.

1 liv på at lave video (med et dokumentarisk præg, som fx videoer af, at jeg smører et stykke rugbrød med leverpostej og to skiver agurker).

1 liv til at fotografere (farve, ikke sort hvid, verden er i farver), fordi det er den kunstform, hvor man kan arbejde mest umiddelbar i forhold til virkeligheden (netop ikke i forhold til fantasien, det er tegningens styrke), man er i nuet, man er nuet, man er øjet, der har fået noget i øjet, det kan være et hår eller et sandkorn eller noget andet.

1 liv på at male med gouache/evt maleri, akrylfarver, ikke akvarel, det er for skrøbelig efter min smag, som at gå rundt i kun et par underbukser, en undertrøje og et par termosokker i en snestorm.

1 liv på at skrive digte, fordi jeg elsker, at man med få ord, kan sige en masse, som der normalt skal bruges en masse ord til sige.

1 liv på at skrive noveller og romaner, fordi jeg elsker, at man kan bruge en masse ord på at sige noget, der kan siges med få ord.

Samlet har jeg i alt brug for at leve 22 liv for at blive et lykkeligt menneske. Eftersom et menneske kun har et liv, må moralen være, at mennesket skal lære at lide afsavn. Kun derved kan man blive lykkelig.