Den vigtigste kunstneriske uddannelse jeg har fået, er på Supergross, en fryser, hvor jeg gennem mange år arbejdede som plukker om torsdagen og i ferierne. Her lærte jeg, at de væsentligste erkendelser man skal komme til, som kunstner, er:
1: Et kunstværk skabes på samme måde, som man pakker en palle. Man skal have en palle og så sætter man kasserne oven på pallen. De tungeste kasser sættes nederst, de letteste øverst.
2: Når man køre rundt på en palleløfter i en fryser i 9 timer lærer man, at livet kan være ufattelig kedelig. Som Baldessari skal man derfor forpligte sig på ikke at skabe kedelig kunst, fordi livet for langt de fleste mennesker i forvejen er ufattelig kedelig. Et kunstværk skal underholde. (Dette er selvfølgelig en relativ størrelse, men her bør man bedømmes på sine intentioner).
3: Når man er plukker, skal man koncentrere sig om at finde varen med den rigtige stregkode. Derfor er der ikke særlig meget plads inde i hovedet til at koncentrere sig om ting, der er for kompliceret. I det perspektiv er et godt kunstværk et, der kan forklares i max 2 sætninger. For at et kunstværk skal kunne leve op til det kriterie, skal det have en klar ide, og det skal være aflæselig.
4: En erkendelse i forlængelse af punkt 3 er, at et kunstværks kompleksitet ikke ligger i dets visuelle kompleksitet (kompleks komposition, mange farver mm), men i de tanker det afføder. Et kunstværk skal derfor ikke være visuel kompleks.
De 4 punkter er selvfølgelig noget, jeg mener. Mener du noget andet, er det fint med mig. Jeg er bare ikke enig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar