om store og små hverdagsproblematikker, om store og små eksistentielle problematikker, om store og små samfundsproblematikker mm.. Altså om intet mindre end det at eksistere som et moderne menneske i vejle mm....
mandag den 3. februar 2014
Arvingerne
Jeg
synes Arvingerne er fremragende, men alligevel er der et element, der
irriterer mig: det er den form for relativisme, der er mellem godt og
ondt, hvem der er de gode og de onde. Det kan skifte flere gange i et
afsnit. Fx fik jeg i afsnittet i går helt sympati for Gro næsten hele
afsnittet, og det samme med ham naziadvokaten, og jeg begyndte, at synes, at
Sunshine var irriterende, men lige de sidste fem
minutter skifter det, så Gro og naziadvokaten igen bliver de onde. Sådan
er det i hvert afsnit. Det er selvfølgelig et fortælleteknisk trick og
en pointe er måske, at verden ikke er sort hvid, at mennesker ikke er
entydige gode og onde, det tror jeg da også, er sandt, men i Arvingerne
synes jeg den for form relativisme, bliver lidt for overdreven, det svækker
serien.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar