EFTERSØGNINGEN
Jeg –
billedkunstner claus ejner - lancerer performancen ”MANDEN PÅ BROEN”, der er
tredje del af mit projekt ”EFTERSØGNINGEN”. Fra mandag den 3. marts til søndag
den 9. marts vil jeg udføre ”MANDEN PÅ BROEN”. Jeg vil hver dag stå 15 minutter
på en fra Vejles broer og se ud på åen og tænke over 7 forskellige og helt
konkrete temaer. Jeg vil stå i samme stilling som på billedet. Dokumentation af
mine overvejelser vil hver dag kunne ses på min blog ”en reference til det at være
en rulle malertape”: www.clausejner2.blogspot.com.
De 7 temaer:
Mandag:
om det og stoppe op og se på det landskab, man vandrer i
Sted:
ved broen over Vejle Å ved Sjællandsgade
Tidspunkt:
1400-1415
Tirsdag:
om længsel
Sted:
ved broen over Vejle Å ved Dæmningen på samme side som Hotel Australia
Tidspunkt:
1400-1415
Onsdag:
om det at bruge penge
Sted:
ved broen over Vejle Å ved Dæmningen på samme side som Lido Biograf
Tidspunkt:
1400-1415
Torsdag:
om det positives væsen
Sted:
ved broen over Vejle Å ved Dæmningen på samme side som Lido Biograf
Tidspunkt:
1400-1415
Fredag:
om det negatives væsen
Sted:
ved broen over Vejle Å ved Enghavevej på samme side som Bryggen
Tidspunkt:
1400-1415
Lørdag:
om en bro over problemfyldt vand
Sted:
ved broen over Vejle Å ved Enghavevej på modsatte side af Bryggen
Tidspunkt:
1400-1415
Søndag:
om det at der er løbet meget vand under broen
Sted:
ved broen over Vejle Å ved Bouldevarden på modsatte side af Bibliotek.
Tidspunkt:
1400-1415
Projektet
”EFTERSØGNINGEN” består af performances, der opføres i byrummet i Vejle. Det
består af i alt 6 dele, der vil blive afviklet i løbet af 2014. De to tidligere performanceprojekter i ”EFTERSØGNINGEN”:
TO
STOLPER, se dokumentation: http://clausejner2.blogspot.dk/2014/01/to-stolper.html
DOKUMENTATION
MANDAG
ONSDAG
I dag skulle jeg tænke over det at bruge penge.
Man kan bruge penge fornuftig eller ufornuftig. Jeg har lyst til at sige, at sejlskibet der ligger her i åen (se billede), er en ufornuftig investering/det er spild af penge. Den kan ikke sejle nogle steder, den kan ikke komme under broen, hverken den til styrbord eller bagbord. Sejlskibet har da heller ikke selv sejlet hen til den kaj, hvor den ligger nu! Den er blevet løftet derned af en kæmpe kran.
Nogle gang skal man tage JA-hatten på, det hører man tit ude i virkeligheden og i moralsk opbyggelige programmer på TV2, så det vil jeg prøve. Det fornuftige element kunne være: at sejlskibet minder forbipasserende om, at skibe i gamle dage ikke havde en motor, der brugte benzin, men blev dreven frem af vinden, af vindkraft. Det lyder måske lidt konstrueret, men det er ikke så ufornuftig, som det lyder. Sejlskibet ligger ved kaj ved noget, der hedder Hafnia-bygningen, hvor noget der hedder Siemens, har kontorer, og de skulle efter sigende producerer vindmøller. Og vindmøller og sejlskibe har vinden tilfæles. Nu ved jeg ikke, hvem der har investeret i sejlskibet, men hvis det er Siemens, så kan man spørge, hvorfor de ikke har valgt at placere en lille vindmølle ude i åen - det vil være mere illustrativt i forhold til at kommunere til omverden, hvad det er virksomheden beskæftiger sig med. En lille vindmølle ville også kunne producere lidt strøm, som vil kunne være med til at spare koncernen for lidt penge på strømbudget. Summasumarium: det forekommer ikke fornuftigt at bruge penge på et sejlskib. Men hvad er så fornuftigt at bruge penge på? Jeg vil mene, det er at købe mad, så man kan leve endnu en dag.
TORSDAG
Dag 4 i projektet manden på broen. I dag skal jeg tænke over det positives væsen.
Jeg står med en sten i hånden. Jeg vil kaste den i åen. Jeg tror, den kan fylde oven på vandet. Jeg kaster stenen i vandet, der lyder et plask og den synker mod bunden. Jeg har forandret verden. Jeg har bevist, at en sten ikke kan fylde.
Handlingen står i dyb gæld til Henrik S. Holcks digt, der lyder således:
jeg samler 1 sten op
og lar den falde i gråt vand
jeg har forandret verden
jeg går over sneen
føddernes aftryk ligger tilbage
jeg har forandret verden
fordi jeg berører dig
bevæger du blikket 7 millimeter i min retning
jeg har forandret verden
FREDAG
I dag skulle jeg tænke over det negatives væsen.
Jeg står på broen med en sten i hånden. Jeg vil kaste stenen i åen for at bevise, at en sten ikke kan flyde på vandet. Jeg kaster stenen i åen. Der lyder et plask (se billede) og stenen synker straks mod bunden.
LØRDAG
Hvad man kan undrer sig over, er, hvorfor mennesker stemmer på politikere, hvor der agiterer for og implanterer den holdning, at man skal gøre livet problemfyldt for andre mennesker, der sandsynligvis allerede har en masse problemer i forvejen. Her tænker jeg fx på de arbejdsløse, især dem der er på kontanthjælp eller rydder på kontakthjælp. De tvinges ud i absurde og nedværdigende nyttejob for at tvinge dem til at finde arbejde, der ikke eksistere. Det er en besynderlig dobbelmoral, at man på den ene side godt vil have, at livet bliver lettere for en selv, men samtidg ønsker man det værste for andre. Hvad er det for en mekanisme, der gør sig gældende? Jeg tror, det er fordi, man ser sig selv som en sten, og man har oplevet at blive en sten, der kastes ud fra en bro for at se, om man kunne flyde. Måske har man selv troet, at man kunne flyde, men så har man måtte konstatere, at idet man ramte vandet, sagde det plask og man synk ned til bunden. Man ved at der ikke er nogen frelse, at der kun er det kolde mørke på bunden af åen. Andet er der ikke.
SØNDAG
I dag er sidste dag i manden på broen. Jeg skal tænke over om det, at der er løbet meget vand under broen, der jo er et ordsprog. Der er løbet meget vand under den bro, jeg står på, der er ikke så meget dybsindigt at sige om det, og helt ærligt er mine tanker også mere fyldt op af, at jeg skal tisse helt vild. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil stå stille og se på vandet, der glider forbi, og imens jeg gør det, vil jeg tælle, hvor mange gange jeg gaber. Jeg er nemlig meget træt i dag og har gabt rigtig mange gange på vej herned til broen.
1400 - 1401: 3 gange
1401 - 1402: 2 gange
1402 - 1403: 2 gange
1403 - 1404: 2 gange
1404 - 1405: 2 gange
1405 - 1406: 3 gange
1406 - 1407: 2 gange
1407 - 1408: 3 gange
1408 - 1409: 2 gange
1409 - 1410: 3 gange
1410 - 1411: 2 gange
1411 - 1412: 2 gange
1412 - 1413: 1 gang
1413 - 1414: 2 gange
1414 - 1415: 4 gange
1415: 1 gang
Nogle gab var større, længere og mere intense end andre. Og nogle gange holdt jeg mig for munden, andre gange ikke - de fleste gange.
MANDAG
Jeg er stoppet på
broen, fordi jeg skal. I dag skal jeg tænke over ”om det og stoppe op og se på
det landskab, man vandrer i”. Mine fingre fryser og min næse løber. Jeg pudser
næse, jeg har været så fornuftig at tage nogle papirs-lommetørklæder med. Der er
ikke noget mere irriterende end at være ude og gå og næsen så pludselig
begynder at løbe, og man så ikke har noget at pudse næse i. Så er man nødt til
at gå ind et fremmed sted og spørge om, om man ikke kan få lov til at låne en
papirs-serviet. I sidste uge måtte jeg spørge en pølsemand, om jeg ikke ikke
måtte tage to servietter, der stod en kasse med servietter på disken. Han
smilede, da jeg henvendte mig til ham. Han så selvfølgelig en mulig kunde i mig,
men han blev så helt ligegyldig og fik en lige streg mund, da han hørte, hvad
jeg ville. Men jeg fik lov til at tage to papirs-servietter. De lugtede af
pølsevogn, ristede løg, sennep og lidt ketchup.
Det er meget fornuftig at tænke foran,
jeg er bare normalt ikke særlig god til det. Jeg brugte i øvrigt
papirs-lommetørklæder af mærket Kleenex orignial, dem kan jeg varmt anbefale, de
er bløde og skønsom mod næsehuden.
 |
| udsigten fra hvor jeg stod |
 |
| hvad jeg stod med ryggen imod |
 |
| de papirs-lommetørklæder jeg brugte |
TIRSDAG
I dag skal jeg tænke
over længsel.
Jeg længes mod, at det skal give mening at stå på en bro og se ned på en å. Og det er fordi, det vil gøre det lettere at være menneske. Så vil jeg kunne opgive min drøm om at blive leder af en final af Danske Bank, gerne en mellemstor en og gerne i en større provinsby, og dermed vil jeg endelig kunne udleve drømmen om at have sideskilling og gå i mørkeblå jakkesæt og hvid skjorte og en lidt vovet rød slips, gerne sådan en af de brede. Blev det lettere at være menneske, vil det blive helt ok at lave ting, der ikke er alt for kløgtig, og den slags synes jeg selv, jeg er god til.
Mine briller glider hele tiden ned af min næse, mens jeg står og skriver det der ovenfor. Jeg er bange for at læne mig ud over hegnet på broen og se ned i åen, fordi mine briller helt sikkert vil ryge ned i åen. Jeg længes mod, at mine briller ikke glider ned af min næse. Længsel handler om at noget, skal blive bedre, end det er. Og det er virkelig træls, at mine briller glider sådan lige så langsom ned af næsen. Det gør det virkelig svært at placere sig i situationer, hvor jeg skal se ned. Især om sommeren, når det er rigtig varm, og jeg sveder på næsen, er det næsten umuligt at holde briller på næsen, hvis jeg ser nedad. Når jeg er til fitness, bruger jeg nogle gamle briller, hvor stængerne sidder strammere end de briller, jeg normalt går med. Nogle gange bruger jeg også sådan nogle kroge, man kan sætte på stængerne (se billede), især når jeg skal løbe. Disse virker dog lidt kikset at gå med, når man er ude i byen. Grunden til at jeg ikke går med mine gamle briller, selv om de sidder bedre fast på hovedet, er, at jeg synes, de er for grimme, jeg får et for stort hoved, når jeg har dem på, de er ikke så store, som dem jeg normalt går med. Det er dog underligt, at de gamle briller sidder bedre fast end de nye, fordi det er lige store, begge er 13,5 centimeter brede (se billede).
Jeg længes mod, at det skal give mening at stå på en bro og se ned på en å. Og det er fordi, det vil gøre det lettere at være menneske. Så vil jeg kunne opgive min drøm om at blive leder af en final af Danske Bank, gerne en mellemstor en og gerne i en større provinsby, og dermed vil jeg endelig kunne udleve drømmen om at have sideskilling og gå i mørkeblå jakkesæt og hvid skjorte og en lidt vovet rød slips, gerne sådan en af de brede. Blev det lettere at være menneske, vil det blive helt ok at lave ting, der ikke er alt for kløgtig, og den slags synes jeg selv, jeg er god til.
Mine briller glider hele tiden ned af min næse, mens jeg står og skriver det der ovenfor. Jeg er bange for at læne mig ud over hegnet på broen og se ned i åen, fordi mine briller helt sikkert vil ryge ned i åen. Jeg længes mod, at mine briller ikke glider ned af min næse. Længsel handler om at noget, skal blive bedre, end det er. Og det er virkelig træls, at mine briller glider sådan lige så langsom ned af næsen. Det gør det virkelig svært at placere sig i situationer, hvor jeg skal se ned. Især om sommeren, når det er rigtig varm, og jeg sveder på næsen, er det næsten umuligt at holde briller på næsen, hvis jeg ser nedad. Når jeg er til fitness, bruger jeg nogle gamle briller, hvor stængerne sidder strammere end de briller, jeg normalt går med. Nogle gange bruger jeg også sådan nogle kroge, man kan sætte på stængerne (se billede), især når jeg skal løbe. Disse virker dog lidt kikset at gå med, når man er ude i byen. Grunden til at jeg ikke går med mine gamle briller, selv om de sidder bedre fast på hovedet, er, at jeg synes, de er for grimme, jeg får et for stort hoved, når jeg har dem på, de er ikke så store, som dem jeg normalt går med. Det er dog underligt, at de gamle briller sidder bedre fast end de nye, fordi det er lige store, begge er 13,5 centimeter brede (se billede).
 |
| udsigt fra Dæmningen på Hotel Australia siden |
 |
| udsigten mod Lido |
ONSDAG
I dag skulle jeg tænke over det at bruge penge.
Man kan bruge penge fornuftig eller ufornuftig. Jeg har lyst til at sige, at sejlskibet der ligger her i åen (se billede), er en ufornuftig investering/det er spild af penge. Den kan ikke sejle nogle steder, den kan ikke komme under broen, hverken den til styrbord eller bagbord. Sejlskibet har da heller ikke selv sejlet hen til den kaj, hvor den ligger nu! Den er blevet løftet derned af en kæmpe kran.
Nogle gang skal man tage JA-hatten på, det hører man tit ude i virkeligheden og i moralsk opbyggelige programmer på TV2, så det vil jeg prøve. Det fornuftige element kunne være: at sejlskibet minder forbipasserende om, at skibe i gamle dage ikke havde en motor, der brugte benzin, men blev dreven frem af vinden, af vindkraft. Det lyder måske lidt konstrueret, men det er ikke så ufornuftig, som det lyder. Sejlskibet ligger ved kaj ved noget, der hedder Hafnia-bygningen, hvor noget der hedder Siemens, har kontorer, og de skulle efter sigende producerer vindmøller. Og vindmøller og sejlskibe har vinden tilfæles. Nu ved jeg ikke, hvem der har investeret i sejlskibet, men hvis det er Siemens, så kan man spørge, hvorfor de ikke har valgt at placere en lille vindmølle ude i åen - det vil være mere illustrativt i forhold til at kommunere til omverden, hvad det er virksomheden beskæftiger sig med. En lille vindmølle ville også kunne producere lidt strøm, som vil kunne være med til at spare koncernen for lidt penge på strømbudget. Summasumarium: det forekommer ikke fornuftigt at bruge penge på et sejlskib. Men hvad er så fornuftigt at bruge penge på? Jeg vil mene, det er at købe mad, så man kan leve endnu en dag.
 |
| udsigten fra broen |
 |
| stående som manden på broen |
 |
| udsigten bag ryggen |
TORSDAG
Dag 4 i projektet manden på broen. I dag skal jeg tænke over det positives væsen.
Jeg står med en sten i hånden. Jeg vil kaste den i åen. Jeg tror, den kan fylde oven på vandet. Jeg kaster stenen i vandet, der lyder et plask og den synker mod bunden. Jeg har forandret verden. Jeg har bevist, at en sten ikke kan fylde.
Handlingen står i dyb gæld til Henrik S. Holcks digt, der lyder således:
jeg samler 1 sten op
og lar den falde i gråt vand
jeg har forandret verden
jeg går over sneen
føddernes aftryk ligger tilbage
jeg har forandret verden
fordi jeg berører dig
bevæger du blikket 7 millimeter i min retning
jeg har forandret verden
 |
| udsigt fra broen |
 |
| udsigten bag ryggen |
FREDAG
I dag skulle jeg tænke over det negatives væsen.
Jeg står på broen med en sten i hånden. Jeg vil kaste stenen i åen for at bevise, at en sten ikke kan flyde på vandet. Jeg kaster stenen i åen. Der lyder et plask (se billede) og stenen synker straks mod bunden.
 |
| udsigten fra broen |
LØRDAG
I dag skulle jeg tænke
over en bro over problemfyldt vand.
En bro over problemfyldt vand er praktisk, for så undgår man problemer. Det er nu en gang lettere, hvis livet er lettere at leve (uden problemer). Det tror jeg, at de fleste mennesker synes. Derfor sætter de fleste mennesker også pris på fremskridets forbedringer af hverdagens livsvilkår.
En bro over problemfyldt vand er praktisk, for så undgår man problemer. Det er nu en gang lettere, hvis livet er lettere at leve (uden problemer). Det tror jeg, at de fleste mennesker synes. Derfor sætter de fleste mennesker også pris på fremskridets forbedringer af hverdagens livsvilkår.
Hvad man kan undrer sig over, er, hvorfor mennesker stemmer på politikere, hvor der agiterer for og implanterer den holdning, at man skal gøre livet problemfyldt for andre mennesker, der sandsynligvis allerede har en masse problemer i forvejen. Her tænker jeg fx på de arbejdsløse, især dem der er på kontanthjælp eller rydder på kontakthjælp. De tvinges ud i absurde og nedværdigende nyttejob for at tvinge dem til at finde arbejde, der ikke eksistere. Det er en besynderlig dobbelmoral, at man på den ene side godt vil have, at livet bliver lettere for en selv, men samtidg ønsker man det værste for andre. Hvad er det for en mekanisme, der gør sig gældende? Jeg tror, det er fordi, man ser sig selv som en sten, og man har oplevet at blive en sten, der kastes ud fra en bro for at se, om man kunne flyde. Måske har man selv troet, at man kunne flyde, men så har man måtte konstatere, at idet man ramte vandet, sagde det plask og man synk ned til bunden. Man ved at der ikke er nogen frelse, at der kun er det kolde mørke på bunden af åen. Andet er der ikke.
 |
| udsigt fra broen |
 |
| udsigten bag ryggen |
SØNDAG
I dag er sidste dag i manden på broen. Jeg skal tænke over om det, at der er løbet meget vand under broen, der jo er et ordsprog. Der er løbet meget vand under den bro, jeg står på, der er ikke så meget dybsindigt at sige om det, og helt ærligt er mine tanker også mere fyldt op af, at jeg skal tisse helt vild. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil stå stille og se på vandet, der glider forbi, og imens jeg gør det, vil jeg tælle, hvor mange gange jeg gaber. Jeg er nemlig meget træt i dag og har gabt rigtig mange gange på vej herned til broen.
1400 - 1401: 3 gange
1401 - 1402: 2 gange
1402 - 1403: 2 gange
1403 - 1404: 2 gange
1404 - 1405: 2 gange
1405 - 1406: 3 gange
1406 - 1407: 2 gange
1407 - 1408: 3 gange
1408 - 1409: 2 gange
1409 - 1410: 3 gange
1410 - 1411: 2 gange
1411 - 1412: 2 gange
1412 - 1413: 1 gang
1413 - 1414: 2 gange
1414 - 1415: 4 gange
1415: 1 gang
Nogle gab var større, længere og mere intense end andre. Og nogle gange holdt jeg mig for munden, andre gange ikke - de fleste gange.
 |
| udsigt fra broen |
 |
| udsigten bag ryggen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar