tirsdag den 16. december 2014

performance om det at være tilstede

 Jeg har lige lavet en performance i mit værksted. Der var ingen der overværede det. Performancen bestod af 5 dele:

1) Jeg stod og så ned på 5 kopper og gentog følgende sætning i 5 minutter: "dette er fem kopper, der er ens". Jeg havde sat et plaster på hver af mine brilleglas (se foto), så selvom jeg så ned på kopperne, så jeg kun bagsiden af plastrene.

2) Jeg stod herefter med bagsiden af min hånd vendt op ad og ud foran min mave og gentog følgende sætning i 5 minutter: "dette er min hånd, der har fem fingre, der er forskellige". Plastrene sad stadig på brilleglassene, så selvom jeg så ned på min hånd, så jeg kun bagsiden af plastrene.

3-5) Jeg fortsatte derefter med at gentage bogstavet A i fem minutter samt derefter bogstavet B i 5 minutter samt bogstavet C i 5 minutter. Jeg sagde cirka et bogstav hvert sekund. Jeg stod og stirrede ud i luften, mens jeg gjorde det. Jeg havde ligesom ved kopperne og hånden et plaster på hver brilleglas.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar