Viser opslag med etiketten dybde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dybde. Vis alle opslag

tirsdag den 22. marts 2011

bamse og måske kylling som røde lejesvende?


Lad os antage, at DR er styret af røde lejesvende. I hvilket perspektiv skal den afslutning, der følger efter hvert afsnit af Bamse og Kylling, tolkes? Skal det tolkes som at i hvert fald Bamse er rød lejesvend? Bamse samler bogstaverne fra ordet BAMSES sammen og putter dem ned i en sæk, hvorefter S igen ryger op. Skal S tolkes som S for socialdemokratiet? Og betyder det, at S popper op, at skaberne af Bamse og Kylling vil have børnene til at forbinde bogstavet S med positive værdier? Positive værdier, fordi det, at S hele tiden smutter fra Bamse, forlænger udsendelsen med Bamse, som børnene jo elsker. For af den vej opdrages børnene ubevidst til at forbinde bogstavet S med noget sjovt/positivt. Set fra en højreorienteret politikers synsvinkel kan denne type manipulation udgøre et skrækscenarie til et kommunevalg eller endnu værre til et folketingsvalg. Tvivlere eller ellers besindige mennesker kan i en valgboks i et øjebliks uopmærksomhed miste kontrollen over sig selv ved synet af S ud for socialdemokratiet. Måske skyller der pludselig en tsunami af positive lykkelige barndomsminder ind over dem, og bang, pludselig kollapser alle fornuftens forsvarsværker, og de sætter deres kryds ved S. Måske vil børnene endda forsøge at overtale deres forældre til at stemme på socialdemokratiet.

Dem, der har set den afsluttende scene i Bamse og Kylling, ved, at den ender med, at Bamse får proppet S ned i sækken, hvorefter bogstaverne ESB slipper ud af posen. Det skaber en ny tolkningssituation og underminerer til dels den teori, jeg har fremlagt ovenfor. For der findes ingen partier med bogstavet E, i hvert fald ikke i det nuværende politiske landskab, men det kan der komme i fremtiden. Bogstavet E kan dække over et parti, som skaberne af Bamse og Kylling planlægger at starte en gang ude i fremtiden. Således at E fungerer som et sovende bogstav - som en slags sovende spion. B står for De Radikale. ESB er så et dække over den kombination af partier, som skaberne af Bamse og Kylling mener skal danne regering efter et givet folketingsvalg. Måske. En anden forklaring kan være, at ESB er en hentydning til konsulentfirmaet ESB-netværket, hvor E står for evaluering, S står for samarbejde og B står for benchmarking (læs mere på deres hjemmeside: http://www.esb-netvaerk.dk/). Måske er dette firma ejet af skaberne af Bamse og Kylling?

onsdag den 16. marts 2011

lørdag den 12. marts 2011

forfald

Bevis på verden er i åndelig forfald: Når en kunde kommer ind i en boghandel - i dette tilfælde Bog&ide i Vejle - for at spørge, om man kan få taget pasbilleder der.

torsdag den 17. februar 2011

torsdag den 27. januar 2011

træ


Nu har jeg i over ti år gået forbi dette træ et par gange om ugen. I alle de år har jeg synes det lignede underkroppen af en kvinde, hvor overkroppen var stukket ned i jorden. Personlig mener jeg, at personificering af natur er dødssynd på linje med at spise en hotdog med kniv og gaffel. Men hvorfor fortæller min hjerne mig alligevel hver gang, at jeg går forbi træet, at træet ligner en kvindes underkrop? Jeg ved det virkelig ikke. Den eneste reelle fornuftsbetonede forklaring, der lyder plausibel, er, at træet faktisk ligner en kvindes underkrop. En underkrop med barkhud. Det er i og for sig ikke naturens skyld, og det er vel heller ikke min skyld.  


KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

tirsdag den 25. januar 2011

abonnement

Jeg har skiftet abonnement på min mobiltelefon og har fået to generelle beskrivelser af abonnementet. Et stykke A4 papir, hvor der er en oversigt over mit abonnement, og en bog, hvor der er en uddybning af vilkårene ved mit abonnement. Bogen er på 31 sider. Det er bogen, der kan ses i dette indslag. Retfærdigvis skal det lige oplyses, at det hvis kun er fra side 4 til 14, der handler om mit abonnement. Jeg ved det dog ikke med sikkerhed….  

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT  

torsdag den 20. januar 2011

sale

Jeg synes, det virker grotesk at skrive det engelske ord "sale", for at indikere at FÆTTER BR har udsalg. Især når danskerne nu en gang bor i Danmark, og danskerne taler og skriver dansk. Og især gør den problematik sig gældende i en butik, der sælger legetøj til børn, og hvor kundesegmentet er børn fra 1 til 12. De fleste børn vil læse ”sale” som sale = en sal, flere sale, hvilket er tæt på at være det rene nonsens for et barn på 8 år, der må spørge sig selv om, hvor Fætter BR har sale til salg! 

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT