træ

Nu har jeg i over ti år gået forbi dette træ et par gange om ugen. I alle de år har jeg synes det lignede underkroppen af en kvinde, hvor overkroppen var stukket ned i jorden. Personlig mener jeg, at personificering af natur er dødssynd på linje med at spise en hotdog med kniv og gaffel. Men hvorfor fortæller min hjerne mig alligevel hver gang, at jeg går forbi træet, at træet ligner en kvindes underkrop? Jeg ved det virkelig ikke. Den eneste reelle fornuftsbetonede forklaring, der lyder plausibel, er, at træet faktisk ligner en kvindes underkrop. En underkrop med barkhud. Det er i og for sig ikke naturens skyld, og det er vel heller ikke min skyld.  

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT